Artikel top billede

Mobildistributøren Milcom vil med opkøbet af konkursramte Handstep i højere grad satse på software-mobilløsninger.

Danske Milcom overtager Handstep efter konkurs

Mobildistributøren Milcom vil være meget mere end blot det. Derfor overtager virksomheden konkursramte Handstep. Det skal sikre en bredere produktvifte.

Lige siden administrerende direktør Lars Jørgensen kom til Milcom for halvandet år siden, har menuen stået på vækst.

Han ønskede ganske enkelt at gøre den tidligere mobildistributør til mere end blot det. Milcom skulle også være en forretning, der solgte hele løsninger.

Med overtagelsen af aktiverne i den konkursramte leverandør af mobile løsninger Handstep, er Milcom i dag kommet væsentlig tættere på den vision, mener Lars Jørgensen.

"Med vores baggrund, der er distribution af mobiltelefoner, er det naturligt, at vi arbejder med mere værdiskabende løsninger til mobiltelefoner, og der fokuserer vi benhårdt på sådan noget som device management softwareløsninger," siger han.

Nyt selskab skal hjælpe med løsninger

Han forklarer, at det blandt andet er på softwareområdet, at mange af medarbejderne fra Handstep bliver et vigtigt aktiv.

"Vi vil gerne bruge Handstep-folkene til at udvikle endnu flere softwareløsninger inden for de løsninger, der skal gøre det intelligente hjem til virkelighed også for menig mand," fortæller Lars Jørgensen om planerne for overtagelsen.

"Vi får øget vores tekniske kompetence og erfaring med at lave løsninger. Det at tage en softwarepakke og gøre det til en egentlig løsning. Det er jo ikke noget, Handstep gør i dag, men de folk, der er, komplementerer vores folk vældig godt på dette område, så derfor får vi et stærkere hold," siger han.

Finanskrisen giver muligheder

Lars Jørgensen vil ikke ud med, hvor meget overtagelsen har kostet Milcom, men han lægger ikke skjul på, at finanskrisen som sådan har åbnet muligheder for overtagelser, der før var umulige.

"Hvis man skal tale om, at finanskrisen har været en fordel, så er det, at mange af de virksomheder, som vi ikke havde råd til for to år siden, dem kan vi godt komme i kontakt med i dag," siger han.

"Vi har den fordel, at vi er privat-ejede og velkonsoliderede, så vi har en højere grad af frihed til at realisere nogle af vores ambitioner," lyder det fra Lars Jørgensen.

Opkøbet handler om mennesker

Lars Jørgensen afviser derfor ikke, at Milcom kunne være på vej med flere opkøb, hvis det rette tilbud viser sig.

Direktøren mener dog, at det i højere grad er et spørgsmål om menneskene end pengene, når et nyt firma overtages.

"Det er uhyre let at købe en virksomhed. Det er uhyre vanskeligt at sikre, at det bliver en succes," siger han.

"At købe en virksomhed er i grunden bare at skrive en check, men det svære er altid at få medarbejderne integreret. Dels at køberne har respekt for det, de nye kommer med, og dels at dem, der kommer med over, kan håndtere den kulturforandring, det altid vil være at skulle arbejde i en anden virksomhed," siger Lars Jørgensen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere