Artikel top billede

It-vejledere: Hackere skal crash-teste COWI-system

Hvis tilliden til den digitale eksamen skal genvindes, må COWI udfordre hackerne med et nyt system, mener formand for it-vejlederforening.

Skolestyrelsen og COWI bliver nødt til at udfordre hackergruppen Hacklab til at afprøve sikkerheden i et nyt og bedre eksamenssystem, hvis tilliden til de digitale afgangsprøver skal vindes tilbage efter afsløringen af mulighed for snyd med de digitale eksamener, som afvikles blandt Folkskolens afgangsklasser i disse dage.

Det mener Malte Von Sehested, der er nyvalgt formand for Danmarks IT-vejlederforening.

"De bliver nødt til at udfordre den hackergruppe, som har vist, at man kan snyde det eksisterende system," siger Malte Von Sehested.

Det er COWI, som har leveret det problematiske system til de digitale afgangsprøver. Firmaet har nu bekræftet, at det er muligt at manipulere med prøven, så eleven kan opnå en højere karakter.

Udfordring giver tillid

I første omgang må Skolestyrelsen og COWI efter formandens mening rette de påviste fejl i det digitale eksamenssystem.

Når det er gjort, må de offentliggøre nogle eksempler på prøver, så hackergruppen kan teste systemet for mulige huller.

"Når det så viser sig, at det ikke er muligt, så er tilliden til systemet på plads igen," siger Malte Von Sehested.

Malte Von Sehested ser helst, at udfordringen sker i fuld offentlighed, fremfor at invitere hackerne ind bag lukkede døre.

"Man bliver nødt til meget offentligt at sige 'Nu har vi rettet fejlene, nu kan man ikke snyde mere'. Den eneste mulighed for, at der kan komme tillid til digitale prøver, er ved at det kører, og at der ikke bliver bragt tvivl omkring det," siger Malte Von Sehested.

Ifølge formanden er hovedproblemet med afsløringen af mulighederne for snyd med de digitale eksamener, at der opstår mistro til den enkelte elevs præstation. Det er nemlig med til at forringe hele situationen omkring prøverne.

Malte Von Sehested mener grundlæggende, at det er fint at fejl ved it-systemer kommer frem i lyset. Men han vil ikke tage stilling til, om det er smart at offentliggøre den kode, som skal til for at snyde, siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere