Er manglen på it-folk slut?
Der er nye tider på vej i it-branchen, hvor de første firmaer er begyndt at fyre store mængder af ansatte. De første, der mærker de nye tider, er fagforeningerne i kraft af medlemstilgang og rekrutteringsbureauerne, der leje personale ud. Chefen for Microsofts danske udviklingscenter, Klaus Holse, siger at man her vil sige farvel til lige så mange freelancere som fastansatte. En normal reaktion i krisetider, så der kommer givetvis flere opsigelser af kontraktansatte. (Morgenavisen Jyllands-Posten)
Chip-producenter reddes måske af konkurs
De asiatiske producenter af chips til computere, mobiltelefoner og konsoller ser lidt lysere på fremtiden, efter at deres tyske kollega Qimonda er tæt på konkurs. Det kan være med til at stabiliserer priserne og give højere overskud. Markedet er nemlig plaget af overproduktion, hvilket har givet meget lave priser. Blandt de helt store på markedet er Samsung, og den sydkoreanske elektronikgigant regnskab har for første gang nogensinde viste underskud i fjerde kvartal, og det skyldtes netop chipmarkedets nedtur. (Berlingske Tidende)
Spansk region skifter til open source
De første 700 af i alt lidt over 3.000 stationære arbejdscomputere i den spanske region Axarquía i den nordøstlige del af Màlaga-provinsen er ved at få skiftet koden på harddisken ud, så de fremover vil køre open source-software. Styresystemet bliver en tilrettet version af Linux Ubuntu, kontorpakken bliver OpenOffice, Firefox bruges som Internet- og Thunderbird som postprogram. Derudover installeres GIMP til billedbehandling og Scribus til layout. (Berlingske Tidende)
Mobilmaster skal leve i det skjulte
Det volder mobilselskaberne store problemer at få lov at sætte master op, så folk kan bruge deres mobiltelefoner. Derfor er teleselskaberne ude i så ekstreme situationer som at måtte skjule antenner inden i skulpturer, gemme dem i flagstænger og bøjer på havet og sågar camouflere en mast som en falsk skorsten, fordi den passer bedre ind i bybilledet. (Berlingske Tidende)
Hædet for trådløs teknologi
Professor Ramjee Prasad fra Aalborg Universitet er blevet hædret med den fornemme IEEE Fellow-titel. Den uddeles til personer, der har ydet en enestående indsats inden for elektronik-, it -, ingeniør- og naturvidenskabsområdet til gavn både for almindelige mennesker og for forskerens fagområde. Ramjee Prasad er født og opvokset i Indien, men har siden haft hele verden som sin arbejdsplads. (Børsen)