Artikel top billede

DBA klar til at sælge brugt digitalmusik

Den Blå Avis vil åbne for salg af brugt mp3-musik, hvis juraen og etikken er i orden. Men komponisterne tvivler på, at der findes et marked af betydning for brugt digital musik.

Det er ikke kun Forbrugerrådet, der er positivt overfor ideen om at skabe et legalt brugtmarked for digitale udgaver af eksempelvis musik og bøger i Danmark.

I Danmark er det ulovligt at sælge eksempelvis et album med Kim Larsen videre, hvis albummet er købt og downloadet hos en musikbutik på nettet. Men er albummet købt som en cd, må kunden gerne sælge musikken brugt, hvis han synes, at pladen kører i samme rille.

Hos brugt-giganten Den Blå Avis, der er i årtier har været danskernes foretrukne platform for handel med brugte ting, er man klar til at åbne for handelen med brugt digitalt indhold, hvis juraen en dag falder på plads.

Det fortæller Steen Trier, der er markedsdirektør hos Den Blå Avis i en e-mail.

Han fortæller, at firmaets generelle holdning er, at såfremt det er lovligt og samtidig etisk og holdningsmæssigt forsvarligt, vil firmaet altid åbne for salget af en pågældende vare på dba.dk.

"Og det gælder altså også eventuelt salg af brugte mp3-numre," skriver Steen Trier.

Koda tror ikke på marked

Hos de danske komponister og sangskriveres interesseorganisation, Koda, tror vicedirektør Martin Gormsen ikke, at der findes et marked af betydining for brugt digital musik.

"Helt grundlæggende tror vi ikke på, at der er et marked for det. Og vi synes også, at hele tankegangen om at se digitalt indhold som parallel til fysiske eksemplarer er lidt gammeldags," siger han.

Samtidig mener han ikke, at forbrugerne nødvendigvis vil huske at slette de digitale eksemplarer af de solgte sange, når de bliver sat til salg brugt.

Ifølge Martin Gormsen ligger det nemlig ikke i den digitale ånd, at man skal tænke over at slette eksemplarer i forbindelse med et videresalg.

"Vi tror helt generelt på, at indholdsbranchen er nødt til at finde nogle forretningsmodeller, som indeholder en lavere grad af kontrol med indholdet. Hvis det skal passe mere til den digitale verden," siger Martin Gormsen.

Brugtsalg af fysiske cd'er ok

Koda har ifølge Martin Gormsen ingen problemer med det eksisterende marked for brugt musik, hvor private og erhvervsdrivende tjener penge på salg af brugte cd'er.

"Det er en del af musikkulturen. Hvis man vil have noget særligt, noget gammelt eller specielt, så har man ofte været henvist til antikvariater. Og det har været gavnligt for musikkulturen," siger Martin Gormsen.

Men selv om Koda altså ikke tror på et marked for brugt digitalt musik, er organisationen alligevel åben, hvis forbrugere eller butikker efterspørger muligheden.

"Hvis det viser sig at være tilfældet, er vi helt åbne for at kigge på det. Vi skal nok finde nogle modeller, så det kan lade sig gøre," siger Martin Gormsen.

En mulighed kunne ifølge vicedirektøren være at indbygge muligheden for videresalg i vilkårene, når man køber den digitale musik eller bog.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere