Artikel top billede

Sony Ericsson måske på vej med fri musikdownload

Sony Ericsson kan være på vej med lyn-udrulning af ny musiktjeneste med ubegrænset download. Trækket skal spærre vejen for Nokias stort anlagte 'Comes with music'-tjeneste.

Japansk-svenske Sony Ericsson vil senere i denne måned lancere en ny musiktjeneste, der bygger på ubegrænset musik-download til selskabets mobiltelefoner.

Med trækket udfordrer Sony Ericsson direkte finske Nokia, der netop er gået i gang med at udrulle musiktjenesten 'Comes with music,' der giver ret til ubegrænset musik-download i et år med købet af bestemte Nokia-telefoner.

'Comes with music' vil blive udrullet i Storbritannien i oktober som det første land.

Ifølge Financial Times er Sony Ericsson i forhandlinger med samtlige de store musikselskaber om at indgå en aftale, der svarer til den aftale, som musikselskaberne har indgået med Nokia.

Avisen skriver, at Sony Ericsson sigter efter at kunne præsentere den nye tjeneste ved udgangen af denne måned og lancere den i Europa inden jul. Selv har Sony Ericsson ingen kommentarer om musiktjenesten til avisen.

Nokias musikchef, Tommi Mustonen, har tidligere i interview med Computerworld fortalt om 'Comes with music'-konceptet.

Det bygger på, at der i købet af en Nokia-telefon er inkluderet fri download af musik i 12 måneder.

"Musik-filerne kan man beholde for altid. Og man kan downloade dem igen, hvis man mister sin telefon," sagde Tommi Mustonen dengang til Computerworld.

Sony Ericsson er for tiden under pres og har alene i år nedjusteret to gange, fordi salget er gået dårligere end forventet på det europæiske marked, der er et kernemarked for selskabet.

Sony Ericsson har i dag allerede aftaler med EMI, Warner, Sony BMG og en stribe mindre pladeselskaber i forbindelse med selskabets nuværende musiktjeneste.

Dog mangler en aftale med Universal, der er det største af verdens musikselskaber.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere