Artikel top billede

CSC’s danske topchef forlader selskabet

CSC's øverste chef i Danmark, Jesper Kryhlmand, har forladt virksomheden, hvor han netop har haft sidste arbejdsdag.

Den øverste chef for CSC Danmark, Jesper Kryhlmand, forlader virksomheden. Han havde sidste arbejdsdag på hovedkontoret i Valby i København for to dage siden.

I stedet går han til CSC-konkurrenten EDS, hvor han 1. august indtræder i ledelsen for region Nordeuropa, EMEA North.

”Jeg har fået et rigtigt godt tilbud,” siger Jesper Kryhlmand til Computerworld.

Ingen ufred

Han understreger, at der ikke er nogen ufred mellem parterne.

”Jeg har været i CSC i 10 år, og det har været supergode år, men efter så mange år, er der jo ikke noget usædvanligt i at have lyst til at prøve noget nyt. Det er simpelthen bare et karriere-valg, som jeg har truffet,” siger han.

CSC – der kører nogle af Danmarks vigtigste it-systemer - har i den seneste tid været knap så sikker på benene efter forskellige skandalesager og forsinkelser, der i begyndelsen af året fik alarm-klokkerne til at ringe.

Jesper Kryhlmand mener dog ikke, at det har haft nogen indvirkning på hans beslutning om at skifte job. Det har det derimod haft, at han i de seneste år har haft en landebaseret rolle i CSC, mens jobbet i EDS har en mere international profil.

”Der sker jo meget i branchen, og det her er en attraktiv mulighed i et selskab, der har meget fokus på vækst,” siger han.

Jesper Kryhlmand får i EDS titel af 'director' og indtræder altså i selskabets øverste europæiske ledelse.

Det er endnu ikke afklaret, om han får kontor herhjemme eller i udlandet, ligesom han indtil videre holder den nøjagtige titel, som han kan smykke sig med fra 1. august, tæt ind til kroppen.

”Jeg kan ikke komme nærmere ind på det nu, for der er flere ting, der endnu ikke er defineret,” siger han.

Fritstillet

Jesper Kryhlmand har i den seneste lange tid jævnligt været i kontakt med EDS.

”Det er klart, at sådan noget her ikke er noget, der bare sker. Kontakten med EDS går lang tid tilbage, og på et tidspunkt bliver det så alvor, og så beslutter man, at det er nu, at man gør det,” siger han.

Han oplyste CSC om sin beslutning mandag og hentede sine ting på kontoret tirsdag. Det betyder, at han reelt er fritstillet, til han tiltræder den nye stilling.

”Det er klart, at man ikke kan have en mand gående, som snart skal til at arbejde for et konkurrerende selskab. Så må jeg jo bare gå lidt i haven herhjemme,” siger han.

Jesper Kryhlmand har været administrerende direktør for CSC Danmark siden 1. februar 2005, hvor han afløste Ingelise Bogason. Før det sad han i CSC's europæiske division.

CSC nordiske topchef, Eivor Canavan, har allerede overtaget Jesper Kryhlmands job på midlertidig basis, indtil selskabet har fundet en permanent afløser.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere