Artikel top billede

Outsourcing og kabelskader koster TDC

2007 betød en økonomisk fremgang og et stort hug i gælden for TDC. Men fremgangen kunne have været endnu større, efter det, som Jens Alder betegner som et omstillingsår.

Telegiganten TDC kom ud af 2007 med et overskud på 8,2 milliarder kroner, hvilket er en fremgang på 137,2 procent i forhold til 2006.

Men overskuddet kunne have været endnu større, hvis ikke telekoncernen i Nørregade skulle punge ud for kabelskader og udgifter til outsourcings-initiativer.

Resultatet før afskrivninger faldt således med 3,8 procent til 12,5 milliarder kroner.

På trods et fald i 2007-omsætningen på 1,6 procent til 39,3 milliarder kroner, ser koncern-direktør Jens Alder lyst på fremtiden.

”I 2008 vil vi begynde at se resultaterne af vores nye, fokuserede strategi. 2007 var på mange måder et omstillingsår.

De mange igangsatte initiativer har været ressourcekrævende og haft en negativ indflydelse på resultaterne i det forgangne regnskabsår,” lyder det fra Jens Alder i en fondsbørs-meddelelse i forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet.

Jens Alder regner med, at TDC's omsætning vil stige med ti til tyve procent i 2008.

Nedbragt nettogælden

TDC’s egenkapital er i perioden vokset fra 3,6 milliarder kroner til 10,4 milliarder kroner.

Salget af Talkline, Bité og One samt salg og tilbageleasing af ejendomme har bidraget til en positiv påvirkning af TDC-regnskabet.

Frasalgene samt pengestrømme fra driftsaktiviteterne har bidraget til, at TDC i 2007 har kunnet reducere sin nettogæld med 13,8 milliarder kroner fra 55,2 milliarder til 41,4 milliarder kroner.

”Vores gældsafvikling er forløbet bedre end forventet, og dermed er vores finansielle beredskab styrket betragteligt,” understreger Jens Alder i meddelelsen.

På baggrund af regnskabet foreslår TDC’s bestyrelse, at der udbetales 3,60 kroner per aktie i udbytte svarende til 714 millioner kroner. Det beløb lød på 3,50 krone per aktie i udbytte for regnskabsåret 2006.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere