Artikel top billede

"Vi arbejder på at udvide tjenesten, så den håndtere endnu flere sprog, pdf-filer og matematik," siger Lars Ballieu Christensen.

Dansk it-hjælp til blinde vinder fornem pris

Det danske RoboBraille-projekt med Lars Ballieu Christensen i spidsen, der oversætter tekst til talesyntese og punktskrift for blinde, modtager den engelske pris for Årets Projekt i IT-branchen 2007.

Den dansk drevne RoboBraille-tjeneste har vundet årets Social Contribution Award 2007, der uddeles af British Computer Society.

Blandt de øvrige nominerede til den prestigefyldte pris var IBM, Microsoft, South Yorkshire Police Force, The University of Hull og The Environment Agency.

Den e-mail baserede RoboBraille-tjeneste giver syns- og læsehandicappede brugere mulighed for at få oversat elektroniske dokumenter, enten til syntetisk tale eller til punktskrift, når de har behov for det.

RoboBraille får prisen, fordi tjenesten understøtter målsætningen om at flest mulige mennesker skal have mulighed for at kunne bruge digitale informationer og der opnå selvhjulpenhed i hverdagen.

British Computer Society er en brancheorganisation for it-branchen med mere end 60.000 medlemmer, fordelt i over 100 lande.

Formålet med prisuddelingerne er at anerkende og promovere projekter i den britiske og europæiske it-branche, der udmærker sig professionelt, innovativt, kreativt, og som gør en udsædvanlig indsats for bestemte individer eller grupper.

Planer om pdf og matematik

"Vi er meget stolte over prisen. Godt nok var vi oppe imod nogen af IT-branchens virkelige sværvægtere, men det største skulderklap ligger nu i at projektet bliver anerkendt for sit positive sociale sigte," udtaler Lars Ballieu Christensen, RoboBraille-koordinator og leder af RoboBraille-konsortiet.

Han peger på, at i takt med at flere og flere af de informationer, vi har brug for i hverdagen, for eksempel kontoudtog, artikler og lærebøger, bliver digitaliseret, får vi stadig større behov for løsninger, der sikrer, at alle kan være med.

"Vi arbejder på at udvide tjenesten, så den håndtere endnu flere sprog, pdf-filer og matematik," siger Lars Ballieu Christensen.

Gratis for private

RoboBraille er udviklet i samarbejde med Svend Hougaard fra Synscenter Refsnæs, der ejer oversættelsesmaskinen sammen med Lars Ballieu Christensens virksomhed, Sensus.

RoboBraille-tjenesten blev introduceret på dansk i 2004, og siden januar i år har den også virket på seks andre sprog, nemlig portugisisk, litauisk, engelsk, græsk, italiensk og fransk.

Tjenesten er gratis for ikke-kommercielle brugere.

Det er planen at skabe en kommerciel kundebasis til finansiering af RoboBraille-tjenesten.

Kunderne kunne være banker, farmaceutiske virksomheder og offentlige institutioner, der kan bruge tjenesten til at producere materiale i punktskrift eller lyd til deres kunder og klienter.

Systemet har i øjeblikket kapacitet til at behandle 14.000 henvendelser i døgnet, og der oversættes cirka 1.000 mails til tale eller punktskrift om dagen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere