Artikel top billede

Microsoft spurgte aldrig journalist om lov

Microsoft spurgte aldrig om lov, da selskabet i et Open XML-brev sendt til forretningspartnere involverede en navngiven journalist fra Berlingske Tidende.

I foråret sendte Microsoft en e-mail til udvalgte forretningspartnere og kunder, hvor selskabets administrerende direktør Jørgen Bardenfleth bad om en "stillingtagen til debatten om åbne standarder."

I e-mail'en, der også blev omtalt på Computerworld Online torsdag den 6. september, stod blandt andet:

"Denne e-mail indeholder en anmodning om din stillingtagen til debatten om åbne standarder
Jeg går lige til sagen ved at bede dig overveje følgende:
Vil du tage stilling og kontakte IT- og Telestyrelsen og give din mening til kende?
Må Berlingske Tidende, Thomas Breinstrup, ringe og stille nogle spørgsmål om jeres holdning til dette?"

De har ikke spurgt mig

Det viser sig, at Microsoft aldrig har spurgt journalist Thomas Breinstrup, om det var i orden at involvere ham i selskabets kampagne for et ja til Open XML-formatet.

"Jeg synes, at det er en temmelig usædvanlig fremgangsmåde, og mener, at Microsoft i det mindste burde have spurgt mig, så jeg kunne have taget stilling til, om jeg ville rodes ind i debatten på den måde," siger Thomas Breinstrup.

Breinstrup dækker it- og telestoffet for Berlingske Tidende og har skrevet masser af artikler om open source og software i al almindelighed og har i den forbindelse været i kontakt med Microsoft mange gange.

"Vi havde ingen aftale med Thomas på forhånd om at ringe til partnere. Planen var at snakke med ham, hvis der var nogle partnere, som havde nogle synspunkter," siger Jørgen Bardenfleth, der ikke mener, at Microsoft har gjort noget galt ved ikke at spørge journalisten, om det var i orden at bruge ham i brevet.

Ikke videre elegant

Juridisk er der ifølge advokat og ekspert i medieret Michael Havemann heller ikke noget at komme efter.

"At bruge den omtalte journalists navn uden at spørge er måske ikke videre elegant, men juridisk set har Microsoft ikke gjort noget forkert, siger Havemann, der arbejder for advokatfirmaet Brix Jensen Havemann.

Sagen drejer sig om, hvorvidt Microsofts Office Open XML-format skal anerkendes som en international ISO-standard.

Dokumentudvalget under Dansk Standard har i regi af den internationale standardiseringsorganisation ISO siden årsskiftet behandlet forslaget til dokumentstandarden ISO/IEC DIS 29500 OOXML.

Dansk Standard har som national standardiseringsorganisation netop afgivet Danmarks stemme som blev en "Nej med kommentarer."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere