Artikel top billede

SAP-hus hyrer tidligere ComX-direktør

Tidligere administrerende direktør for bredbåndsselskabet ComX overtager ansvaret for det københavnske SAP-hus March IT.

Nils Overgaard tiltrådte mandag stillingen som administrerende direktør for det københavnske SAP-hus March IT.

Nils Overgaard var administrerende direktør for ComX indtil november sidste år, da Giga-rigmanden Finn Helmer overtog stolen.

Han var indtil begyndelsen af året løst tilknyttet ComX, men har siden været arbejdsløs.

"Jeg er meget entusiastisk omkring jobbet i March IT, der blev stiftet i 2001 og allerede har et solidt fodfæste på det danske marked med en imponerende kundeskare," siger Nils Overgaard.

Overgaard har også tidligere stået i spidsen for post-softwarevirksomheden ErgoIDP. En stilling han blev fyret fra i slutningen af 2004.

Før det var Nils Overgaard salgs- og marketingdirektør for det nu krakkede I-data, der leverede printløsninger.

Speciale i SAP

March IT, der beskæftiger cirka 35 medarbejdere, har speciale i SAP og leverer rådgivning og konsulentydelser til danske og nordiske virksomheder indenfor SAP's virksomhedsløsninger, applikationer og SAP NetWeaver Platformen.

"En ny virksomhedsstrategi indebærer to nye ben til forretningen. Dels udvikling af løsninger til håndterminaler, der skal virke i mere robuste miljøer knyttet til SAP-miljøer, dels løsninger til miljøomårdet inden for ERP til rapportering af blandt EU-krav til miljøet," fortæller Nils Overgaard.

Stillingen som administrerende direktør er hidtil blevet passet af en af firmaets fire grundlæggere, Jacob Wesenberg.

"Jacob har selv ønsket at træde ned, for i højere grad at vende tilbage til det at have kundekontakt," siger Nils Overgaard.

Styrkede bestyrelsen

March IT styrkede sidste efterår bestyrelsen med Jesper Jarlbæk, der perioden 2002-2005 var en del af direktionen hos Deloitte og Jesper Ulsø, som siden 2002 har været administrerende direktør i Schultz Information.

Jesper Ulsø, der er formand for bestyrelsen i March IT, siger om selskabets nye direktør:

"Nils Overgaard har baggrund og international erfaring indenfor ledelse og salg til industrielle miljøer, som vi i bestyrelsen og partnerkredsen har søgt at tiltrække selskabet."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere