Bagmand til Mac-orm modtager stribe af dødstrusler

Det vælter ind med dødstrusler og angreb på en anonym udviklers blog, efter bloggeren for få dage siden fortalte, at han eller hun stod bag en ny Mac-orm.

Den erklærede bagmand til en orm, der angriber Mac-computere, har modtaget flere dødstrusler på sin blog, Information Security Sell Out (InfoSec), der efterfølgende angiveligt er blevet hacket, skriver IDGNS.

Det sker, efter den anonyme bagmand tidligere på ugen skrev et blog-indlæg om en ny orm, der udnytter en sikkerhedsbrist i Mac OS X-styresystemet.

Hullet har Apple angiveligt overset, da selskabet sendte en serie sikkerhedspatches på gaden i maj.

Den pågældende sikkerhedsbrist er i mDNSResponder, der er en komponent af Apples Bonjour, som er en automatisk netværks-konfigurerings-tjeneste, hedder det på InfoSec-bloggen.

Prompte reaktion

Reaktionen fra Mac-brugere og forskellige sikkerhedsfolk kom omgående efter blog-indlægget. Sikkerhedsfolkene raser blandt andet over, at InfoSec ikke vil identificere sig selv eller dokumentere, at ormen faktisk findes.

Sikkerhedsfolkene har desuden stillet spørgsmålstegn ved InfoSecs motiver.

”Lad os se ormen i aktion. Indtil da er du bare varm luft,” lyder det fra en bruger på bloggen i et indlæg.

En anden ved navn Stephen skriver, at enhver god udvikler er forpligtet til at publicere alle relevante oplysninger, så de kan blive testet.

Ifølge InfoSec er der dødstrusler i flere af indlæggene på bloggen. I et indlæg hedder det blandt andet, at InfoSec er ”heldig med at være anonym, for ellers ville jeg sende en kugle gennem hovedet på dig.”

I et andet indlæg hedder det ”Godt forsøg med FUD. Du er fuld af ****. Der findes ikke nogen Apple-orm.”

I et tredje indlæg står der: ”Vi vil trække dig ud, sende en kugle gennem hovedet på dig og begrave din krop så dybt, at det tage en atombombe at finde din krop.”

Tirsdag nat blev bloggen angiveligt hacket. I hvert fald skiftede InfoSecs blog-titel pludselig navn til ”Security Information…” samtidig med, at alle indlæg – hvoraf de første blev skrevet i januar – blev slettet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere