Fusions-direktør siger op efter seks uger på posten

Poul Søjberg har sagt sit job op som administrerende direktør for de to sammenlagte virksomheder Synkron og Dynamicweb. "Det hele kører, som det skal, så nu vil jeg ud og prøve noget andet," siger Søjberg.

Efter bare seks uger har administrerende direktør for Synkron og Dynamicweb, Poul Søjberg, sagt sin stilling op.

Han forlod virksomheden sidste torsdag for at "finde nye udfordringer."

"Seks uger er kort tid, ja, men vi har selvfølgelig også været gennem en proces op til sammenlægningen af Synkron og Dynamicweb," fortæller Poul Søjberg.

"Fra bestyrelsen var rammerne klart defineret, strategien er på plads for de næste tre år, og i øvrigt passer de to virksomheder bedre sammen, end vi i vores vildeste fantasi havde forestillet os."

Lige til højrebenet

Søjberg mener altså, at opgaven med at lede den sammenlagte virksomhed ligger lige til højrebenet i så høj grad, at han hellere vil slippe tøjlerne og finde en "innovations-opgave med større udfordringer, end der ligger lige for her."

Omvendt finder Christian Beer, der er en af stifterne af Dynamicweb, det naturligt, at han træder til og overtager posten som administrerende direktør efter Søjberg.

"Det er gået ret godt med at integrere de to virksomheder, så nu hvor Poul Søjberg har sagt op, vender jeg tilbage til posten som administrerende direktør," siger Christian Beer, der ellers sammen med sin medstifter af Dynamicweb, Nicolai Pedersen, havde kastet sig over udviklingsopgaver.

Fortsætter med to platforme

Dynamicweb overtog Synkron i marts for et tocifret millionbeløb, og den fortsættende virksomhed er Dynamicweb.

Begge virksomheder beskæftiger sig med CMS-systemer (Content Management Systems), der bruges til at administrere indholdet af eksempelvis en virksomheds hjemmeside eller intranet.

Den valgte strategi betyder, at den samlede virksomhed, der råder over en udviklingsafdeling på 40 mand, fortsætter med at udvikle og markedsføre begge virksomheders CMS-platforme.

Med opkøbet af Synkron blev Dynamicweb en af de største CMS-spillere i Norden med 3.000 kunder og en samlet omsætning i omegnen af 50 millioner kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere