Word under angreb efter opdatering

Dagen efter Microsofts udsendelse af selskabets månedlige sikkerhedspakke er kode-sabotører igen ude efter firmaets tekstbehandlings-program.

Microsofts Office-pakke er igen offer for en 0-dags sårbarhed, skriver firmaet i en sikkerhedsadvarsel på dets webside, hvor der ligeledes oplyses om, at hackere allerede har udnyttet det nye sikkerhedshul, som er fundet i programmet.

Hullet er opdaget ganske kort tid efter software-gigantens månedlige sikkerhedspakke, der blev udsendt i tirsdags, og som indeholdt seks opdateringer til Word.

Ifølge den danske sikkerhedsvirksomhed Secunia er det efterhånden blevet almindelig praksis, at ødelæggende kode sendes i omløb umiddelbart efter Microsofts planlagte opdateringspakker.

Det handler igen om Word-dokumenter, der er skruet sammen på en sådan vis, at de giver angriberen mulighed for at overtage styringen over den inficerede computer, hvis dokumenterne åbnes af brugeren.

Som så ofte før advarer Microsoft i sikkerhedsadvarslen på det kraftigste mod, at man åbner ukendte dokumenter.

De nye sikkerhedsproblemer rammer Office 2000 og Office XP, men har ikke indflydelse på nyere udgaver som Office 2003 og 2007.

Meget kritisk hul

Microsoft skriver, at selskabet foreløbig kun har modtaget rapporter om meget begrænsede angreb.

Det danske sikkerhedsfirma Secunia betegner dog stadig sikkerhedsproblemet som meget kritisk.

Hackere har langt nemmere ved at udnytte Office-applikationer som Word end eksempelvis huller i Windows. Applikationerne er nemlig ikke blevet sikkerhedstestet i samme omfang som styresystemet, hævder Secunia.

I dette tilfælde kan et manipuleret dokument inficere systemet på en sådan måde, at angriberen bliver i stand til afvikle kode på det inficerede system fra en anden maskine og derved overtage styringen.

For at den destruktive kode kan inficere systemet, skal brugeren enten åbne dokumentet fra en e-mail eller lokkes til at besøge et websted, der udløser koden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere