Artikel top billede

Ud med sproget, Lars Mikkelgaard-Jensen

Fem skarpe: Bliver de tre milliarder kroner, som Rådet for Teknologi vil give til innovation, brugt til noget fornuftigt? Rådets formand, IBM-direktør Lars Mikkelgaard-Jensen, giver fem skarpe svar på fem skarpe spørgsmål.

- Lars Mikkelgaard-Jensen, formand for Rådet for Teknologio, der har været kritik af, at Rådet for Teknologi ikke har fået foretaget effekt-analyser af innovationsindsatsen i Danmark. Hvordan kan I på denne løse baggrund udforme hele 70 initiativer?

- Kritikken er ubegrundet. Der er foretaget masser af effekt-analyser som grundlag for rapporten.

Desuden måler vi løbende de forskellige initiativer og evaluerer dem undervejs i den fire-årige periode, som vi har udstukket for InnovationDanmark.

Og så skal man jo huske, at hele handlingsplanen er blevet til på baggrund af en dialog med både industrien, organisationer, iværksættere, forskningsmiljøer og så videre.

- Kunne de tre milliarder kroner ikke bruges på noget mere sikkert – eksempelvis uddannelser, som det halter bagefter med i DK?

- Det er ikke et spørgsmål om enten eller. Det er både og.

Vi skal jo sikre, at pengene til forskning bliver til konkrete tiltag, der kan kommercialiseres. Altså noget, som bringer noget vækst ind i erhvervslivet bagefter.

- InnovationDanmark-planen er en direkte afløber fra Globaliseringsrådets anbefalinger. Har den til formål at tilfredsstille politikere eller virksomhederne?

- Den har til formål at tilfredsstille os alle sammen, altså det danske samfund. Rådet er jo ikke et politisk råd, og vi har som formål at sikre, at Danmark er et innovativt land fremover.

- Har du efter udarbejdelsen af de 70 initiativer tænkt – ’øv, det område fik vi ikke lige med’?

- Planen er en ramme for de næste fire år. Og derfor er der helt fundamentalt indbygget en vis form for fleksibilitet i planen i form af frie midler, der er tilgængelige, og som vi kan justere efter.

Vi kommer givetvis til at se nogle indsatsområder, der er helt nye i løbet af de fire år. Og dem kan vi med de frie midler tage hånd om.

Og så kommer vi nok også til at se nogle områder, hvor effekten er helt anderledes end vi havde troet, og tager konsekvensen og lukker ned for dem.

- Der har tidligere været kritik af, at små og mellemstore virksomheder ikke hører om pengepuljerne fra Videnskabsministeriet. Sker det også denne gang?

- Vi har som en vigtig del af planen fokus på små og mellemstore virksomheder og informationsformidlingen til disse.

I den sammenhæng har vi blandt andet informationsagenter, som eksempelvis tæller Teknologisk Institut, der får en rolle med aktivt at gå ud og promovere planen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere