Avanade går på jagt efter ERP-firma

Det delvist Microsoft-ejede konsulentfirma Avanade går i direkte konkurrence med de traditionelle ERP-udbydere. Kampen står om Dynamics AX.

I løbet af de næste seks til 12 måneder bliver det delvist Microsoft ejede konsulentfirma Avanade en vægtig spiller på det danske marked for implementering af Microsofts ERP-løsning, Dynamics AX.

- De traditionelle ERP-udbydere har ikke mødt os på markedet endnu, men det vil ændre sig. Vi går nu ind i Dynamics AX, og jeg kan godt forestille mig, at vi køber en virksomhed på 25-30 mand, der er dedikeret på Dynamics AX, siger Avanades administrerende direktør, Lars-Bo Klausen.

Nyt kraftcenter

Han tilføjer, at Avanade allerede er i dialog med et par danske emner.

Efter opkøbet er det meningen, at der på nordisk plan oprettes et såkaldt Center of Excellence på Dynamics AX - et center der både skal betjene nordiske og europæiske kunder.

Da Avanade, som er et joint-venture mellem Accenture og Microsoft, åbnede sin danske afdeling sidste forår var aktiviteterne begrænset til store udviklingsopgaver (.NET practice) og infrastrukturopgaver.

Men nu er tiden altså moden til at konkurrere med de mange danske Microsofts partnere også på ERP-området.

Klar til næste skridt

- Vi er klar til at tage det næste skridt, fordi Axapta er blevet fuldt integreret med Microsofts platform, og derfor appellerer den til væsentlig større kunder end tidligere, siger Lars-Bo Klausen.

Han er helt på det rene med, at Avanade nu går ind i en benhård kamp om markedsandele på det tætpakkede ERP-marked.

- Men jeg tror der er plads til os begge, fordi vi kommer ind med dyb viden om den klassiske Microsoft platform og så dertil ERP-løsninger. De opgaver vi vil gå efter, vil være i den høje ende af marked, det vil være ret store implementeringer, siger Lars-Bo Klausen.

Han ser måske fem-seks projekter i Danmark, væsentlig flere i det nordiske og endnu flere på globalt plan.

Organisatorisk vil Avanade i Danmark være en del af den nordiske Avanade organisation med 110 ansatte. Samtidig trækker man på 5.500 medarbejdere i 21 lande, hvoraf de 2.000 er lokaliseret i Bangalore i Indien.

Læs mere om Avanades planer i den trykte udgave af Computerworld på fredag.




IT-JOB

Sentia Denmark A/S

Service Delivery Manager

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Data Scientist til stærkt data- og analysekontor

SporingsGruppen ApS

Frontend-udvikler

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Erfaren teamleder til årsopgørelsen
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere