Computer i forklædning

Det kan ikke siges ofte nok: En pc behøver ikke nødvendigvis at være en firkantet, grå kasse. Man kan sagtens finde kønnere eller i det mindste sjovere måder at spærre sin hardware inde på. Vi har fundet en håndfuld hjemmelavede kabinetter, såkaldte case mods, der absolut ikke er kedelige.

Alien Beast

San Jose: Rigtige nørder stiller sig ikke tilfredse med den indpakning, en pc har fra forhandlerens side. Rigtige nørder laver case mods, modifikationer af kabinettet. Rigtige nørder kan faktisk finde på at bygge et helt nyt kabinet op fra bunden.

På Intel Developer Forum har Intel lånt nogle af de mest opfindsomme kabinetter. Disse pc'er er alle udstyret med Pentium 4, og der er selvfølgelig tale om fuldt funktionsdygtige pc'er med cd-drev og det hele. Vi tøver ikke med at viderebringe synet af de flotteste pc'er.

Alien Beast
For fans af Alien-filmene må dette kabinet være lykken. Det lyser rødt fra pc'ens indre, og den er beklædt med maling, der skifter farve efter omgivelsernes lys. Computerens cd-brænder gemmer sig inden i uhyrets mund.

MysteryBox

MysteryBox
Dette kabinet er ren magi. En aluminiumboks med en terning af træ og lidt hø inden i er alt, hvad man umiddelbart ser, når man kigger ind. Den optiske illusion skabes af et spejl på tværs i kabinettet, og selve pc'en kan man finde oven over dette spejl.

Cyperpumpkin

Cyperpumpkin
Denne pc er pakket ind i en græskarformet dims fra et ventilationsanlæg og en skattekiste, hvor sidstnævnte rummer strømforsyningen.

T-Bone's Tech Tube

T-Bone's Tech Tube
En skraldespand af aluminium kan forvandles til et kabinet, hvis man er lidt fingerfærdig. Man kan se ind til sin hardware gennem plexiglas, og der er tilføjet lidt teknoeffekt i form af et blåt neonrør under selve pc'en.

TechnoTone

TechnoTone
Ved første øjekast et gammelt radioapparat fra 1950'erne. I virkeligheden en kraftig pc, hvor fladskærmen kan sænkes ned i kabinettet, når pc'en ikke er i brug, så illusionen bliver komplet. Trådløst tastatur, mus og netadgang er en selvfølge.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere