Tusinder af kunder uden service på nettet

En defekt url hos DONG betød torsdag, at omkring 45.000 el-kunder ikke kunne indrapportere deres elforbrug.

Et nedbrud på DONGSs hjemmeside betød torsdag, at omkring 45.000 kunder ikke kunne indtaste deres måleraflæsninger på nettet i et døgns tid.

Nedbruddet skete samtidig med, at 45.000 el-kunder torsdag skulle indrapportere deres elforbrug til strømgiganten.

Det fortæller Lars Engsbro, som der er it-chef for salg og distribution hos DONG.

Normalt benytter mellem 13.000 of 15.000 kunder sig af firmaets tilbud om indberetning på nettet hver måned. Alternativt kan kunderne ringe tallene ind eller bruge et aflæsningskort.

Selvbetjening

Det var kunderne selv, som gjorde el-kæmpen opmærksom på, at det ikke var muligt at taste aflæsningstallene fra tusinder af elmålere ind på firmaets hjemmeside.

- Når der kommer den slags problemer, vil kunderne normalt ringe til kundecenteret, og så tager vi den derfra, siger Lars Engsbro.

Årsagen til nedbruddet skyldes ifølge Lars Engsbro en specifik url som var gået ned.

At firmaet først opdagede fejlen, da kunderne selv begyndte at fejlmelde websiden skyldes, at der ikke var nogen overvågningsagent på den pågældende url.

Svært at gætte hvor fejl vil opstå

- Nogen gange kan det godt være svært at gætte sig til hvor der kan ske fejl i processen. Det er måske lidt en læringsproces, det her, siger Lars Engsbro.

Alt i systemet er ifølge it-chefen bygget op som web-services.

Det betyder, at der er direkte forbindelse fra hjemmesiden og ned i det bagvedliggende SAP-system, fortæller Lars Engsbro.

Firmaet er i øjeblikket i gang med et meget stort migrationsprojekt, hvor Dong flytter alle el- data fra KE’s el-platform til en fælles platform, der blev lanceret i februar. Systemet har fungeret upåklageligt hidtil, fortæller Lars Engsbro.

Overfører kunder

Når migrationen er gennemført i forsommeren 2007, vil firmaets omkring 900.000 el-kunder være på denne platform.

Dong er endnu ikke klar over, præcis hvornår den drilske url egentlig gik ned.

Firmaet er i øjeblikket ved at kortlægge hvornår det skete, men ifølge Lars Engsbro er det tidligst sket torsdag morgen.

For at undgå at problemet opstår igen vil Dong nu sætte en agent op i systemet, som holder øje med den vigtige url.

Kunder delt op på måneder

- Jeg kan ikke sige, hvorfor det lige skete i går. Men nu vil vi selvfølgelig efterforske, om det har sammenhæng med andre ting, siger Lars Engsbro.

De 550.000 kunder som i øjeblikket ligger på SAP-platformen er delt op, så en tolvtedel af dem på skift skal indrapportere deres elforbrug den første i en måned, enten via nettet, telefon eller med et aflæsningskort.

Derfor ligger spidsbelastningen på DONG’s hjemmeside typisk den første i måneden, fortæller Lars Engsbro.

Dong's tastselv service var ude af funktion fra torsdag aften klokken 17.29 til fredag morgen klokken 09.52. Alligevel regner Lars Engsbro med at kun 1.500 - 2.000 kunder reelt har oplevet den manglende service.

- De fleste vælger egentlig telefonen. Dernæst kommer webben, og til sidst aflæsningskortet. Men udviklingen går mod at flere og flere benytter webservicen, siger Lars Engsbro.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere