Svenningsen: Bredbåndsmarked vil eksplodere

Niels Svenningsen kan mærke helt ned i tæerne, at der er enorme forretnings-muligheder i bredbånds-markedet. "Man skal med på bølgen, inden den bliver en bølge", begrunder han skiftet fra Topnordic med 3.300 ansatte til Dansk Bredbånd med 100 ansatte.

- Jeg tror på, at bredbånds-markedet vil eksplodere, og man er nødt til at hoppe på bølgen, inden det bliver en bølge.

Sådan lyder det fra Niels Svenningsen, der 1. december fratræder sin stilling som øverste chef for det fusionerede Topnordic/Ementor til fordel for stillingen som administrerende direktør i Dansk Bredbånd.

Umiddelbart ligner det et vældigt trin ned ad stigen at træde ud af en topstilling i et selskab med 3.300 ansatte for at sætte sig i direktør-stolen for et selskab med blot 100 ansatte.

Ikke størrelse, men gørelsen

Men sådan ser Niels Svenningen det ikke.

- Det er ikke selskabets størrelse, der er afgørende for mig. Det er forretnings-mulighederne. Det handler om at være med på bølgen, og det tror jeg faktisk, at jeg er ret god til, siger han.

Han har da også prøvet det før, da han gik fra at være øverste chef for Hewlett-Packard til at styre det daværende beskedne Topnordics indtog på de nordiske marked.

- Topnordic er vokset fra 300 til 3.300 medarbejdere på tre år, og det har været en voldsom omgang, men også en rejse, som jeg ikke ville have undværet. Nu er tiden bare kommet til en ny rejse, siger Niels Svenningsen.

Han blev for en rum tid siden kontaktet af et rekrutterings-firma med tilbuddet om at skifte til direktør for Dansk Bredbånd.

Kæmpe-muligheder

- Jeg vidste jo ikke alt for meget om det, og det er en proces, der har taget tid. Efter at have undersøgt det, tror jeg, at det er marked, der vil vokse rigtigt meget, siger han.

Han vil endnu ikke komme med bud på, hvor Dansk Bredbånd er henne om et år.

- Nu skal jeg først ind i tingene, men det er klart, at jeg tror, at at der er kæmpe muligheder. Ellers havde jeg jo ikke skiftet job, siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere