Kabel-klipning er lovlig i visse tilfælde

TDC må i visse tilfælde godt klippe kablerne til de konkurrerende selskaber på grund af en strid om intern kabling. I første omgang er der dog lagt op til nye forhandlinger mellem parterne.

TDC har lov til at klippe kablerne til konkurrerende selskaber, hvis visse betingelser er til stede.

Sådan lyder det i en frisk afgørelse fra IT- og Telestyrelsen, efter en hed sommerstrid mellem TDC og flere af de mindre teleselskaber om såkaldt intern kabling.

Ifølge afgørelsen har TDC i visse tilfælde ret til at klippe de kabler, der forbinder udstyr fra flere af de konkurrerende teleudbydere, blandt andet Tele2 og Telia.

Er berettiget til at afbryde

- TDC er berettiget til at afbryde den del af den igangværende samtrafik, der foregår via intern kabling, og som ikke er genereret som led i den pågældende udbyders egen samtrafikaftale med TDC, skriver IT- og Telestyrelsen i afgørelsen.

Den interne kabling opstår, når de konkurrerende selskaber udveksler trafik med hinanden i stedet for med TDC via TDC's centraler.

Blandt andet har Tele2 en kabelforbindelse til Telia, og det har fået TDC til at true med at afbryde kablerne, fordi selskabet mere, at det er i strid med den aftale, man har indgået.

Åben afgørelse

Afgørelsen fra IT- og Telestyrelsen giver dog i første omgang blot anledning til yderligere diskussion i den årelange strid.

Afgørelse siger nemlig, at TDC godt kan kappe forbindelsen i visse tilfælde – men at selskabet samtidig er forpligtiget til at opretholde forbindelsen på den del af trafikken, hvor de konkurrerende selskaber ikke bryder samtrafikaftalen.

Dermed er der lagt op til nye forhandlinger mellem parterne, der nu skal klarlægge, hvilken del af trafikken, der hører til hvilken kategori.

Anker til Teleklagenævnet

Administrerende direktør i Tele2, Thomas Nistrup, mener ikke, at afgørelsen kan bruges til meget, fordi den siger ”både og”.

- Vi forstår den sådan, at vi godt må gøre, hvad vi gør – men det må Telia ikke. Det giver ikke mening, for vi gør det jo sammen, siger Thomas Nistrup og henviser til, at Tele2 i dag leder en del af trafikken videre via Telia i stedet for via TDC, fordi det er den billigste løsning.

Derfor anker Tele2 nu afgørelsen til Teleklagenævnet, der også tidligere har set nærmere på striden.

- Det her er en gang rod, som selskaberne nu har brugt fire år på, og indtil videre er juristerne de eneste, der har tjent penge på det, siger Thomas Nistrup fra Tele2.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra TDC.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere