It-udviklingschef i TDC, Martin Ahler, er blevet sendt til det jordskælvsramte Indonesien af Dansk Røde Kors. Han og to andre it-folk arbejder med at få stablet netværk på benene, så både telefoner og internet kan køre.
Martin Ahler skriver hjem fra Indonesien til Computerworld.
Tirsdag den 27. juni
Run på kontoret igen. Fik endeligt et brugbart tilbud fra vores ISP, og efter et par iterationer mere over faxen kan jeg nu acceptere tilbudet. Ville dog ikke sende en bekræftelse, før jeg havde fået det endelig OK fra vores finansdrenge i Jakarta.
Næste problem: Det viser sig, at vi lige kommer over en beløbsgrænse, som gør, at beløbet skal godkendes i Geneve, og at vi nu skal ud i en udbudsrunde med flere ISP’ere! ”#¤#¤!!%”%#&!!!! For f….. da - vi har jo været i udbud her , men nu vil de have et nyt udbud, for tænk nu hvis vi kunne spare 1$. Det er måske billigere at sende 10 mand de 1.000 km herned for at installere en parabol.
Udbudet forventes at tage to uger, og i mellemtiden er vi uden forbindelse, fordi vores nuværende udbyder lukker deres forbindelse i morgen. Talk about bad timing!!! Håber at nogen kan trylle med processerne, for ellers får vi ikke lukket denne vigtige opgave inden hjemrejsen. Jeg kan undskylde mig med, at indkøbsprocesserne i Røde Kors er nye for mig, men jeg burde måske have set det komme, da det til forveksling ligner noget, jeg har hørt om hos Danmarks ledende teleoperatør.
Nu gik det ellers lige så godt, og vi syntes vi havde styr på tingene. Men det er Indonesien og alt kan ske - hurtigt og uventet - en del af den fede udfordring trods alt. Midt i det hele mistede vi helt vores internetforbindelse et par timer efter strømsvigt hos udbyderen.
Nå, men på positivsiden har jeg kun både dårlig mave og er snotforkølet af aircondition igen igen – den latente malaria, ebola og fugleinfluenza lader vente på sig, kan jeg mærke – festligt.
Fik genbekræftet mine flybilletter til Danmark - alt ok. Nu synes jeg pludselig, at jeg skal hjem lige om lidt. Aftenen bød på det obligatoriske Røde Kors-koordinationsmøde, hvor vi fik stor ros af det lokale Røde Kors for vores samarbejde med dem. Derudover havde vi lavet en god VHF-brugerguide på to sider. Derudover et lamineret kort på kreditkort-størrelse med gode radioråd og det fonetiske alfabet, som vi uddelte til de 40 tilstedeværende. Ret cool synes vi selv.
Efter mødet holdt vi en lille afskedsfest for Mr. Latifur, som rejser tilbage til Jakarta i morgen. Han har ansvaret for Disaster Management, og det tør nok antydes, at han har haft naturkatastrofer nok at se til i Indonesien de sidste fire uger. Fantastisk mand fra Bangladesh.
Tidligt i seng på piller. Ender som Panodil-junkie, hvis det her bliver ved.
Onsdag den 28. juni
Vågnede tidligt og havde det godt igen. Gode nyheder vedr. kontrakten med vores ISP. Geneve har nu godkendt budgettet, og jeg fik skrevet en accept af tilbudet og faxet til udbyderens kontor i Jakarta. Fantastisk at få denne opgave lukket inden lørdag.
Hen på eftermiddagen kom vores V-SAT-leverandør for at besigtige vores lokation vedrørende opsætning af parabolen. Jeg undrede mig lidt, for hvor svært kan det lige være at placere en parabol på tre fod i diameter. Det viste sig, at den er tre meter i diameter, og at der skal laves et støbt fundament på 4x4 meter til den!?
Den eneste placering jeg kunne finde med åben retning mod NW ligger 80 meter fra HQ… Nu er det pludselig blevet et projekt for Monrad & Thorsen - hvad skete der!? Ikke mere at gøre i dag. Det må klares i morgen. Godt at få åbnet denne opgave igen, nu da jeg har så god tid.
Dagen i øvrigt bød på en del office support igen - lige fra 'Fejl 40' til printbøvl over problemer med kopiering af billeder fra folks kamera til deres laptop. En enkelt ville have os til at kopiere 6 GB MP3 fra egen iPod til en kollegas laptop?? Jeg spurgte dem, om de seriøst mente, at det er en IT & Telecom ERU-opgave - og Kjeld gav den en ekstra tand ved at gøre dem opmærksom på, at den slags er ulovligt! Der sætter vi grænsen. Mit bud er, at de nok ikke spørger os igen…
Kun tre dage igen. Talte med den lokale speditør i dag - de kommer og henter vores ERU-udstyr fredag morgen. Har travlt med at få lavet det sidste administrative - en End Of Mission rapport, den endelige capacity building plan for IT & Telecom samt de endelige overdragelseslister og kontrakter. Det skal være i orden, da vores efterladte udstyr er en formel donation fra Dansk Røde Kors til det lokale Røde Kors i Indonesien.
Sluttede dagen med et personalemøde med vores to nyansatte it-eksperter og deres nye chef, når vi nu rejser. Fik styr på arbejdsbetingelser, roller og ansvar, kontrakter og løn. Gav dem nogle gode råd om at overleve og passe på sig selv i en hektisk hverdag i en Røde Kors-operation, hvor dagen præges af uventede begivenheder og kaos på kontoret.
Torsdag den 29. juni
T-2 dage. Vi fik lukket masser af løse ender i dag: Fik endeligt lukket sagen om vores V-SAT forbindelse. Har fundet placering til parabolen og fået kontrakt på workorder. Det var en lettelse.
Kom i gang med radio træning af IFRC delegaterne. Fik opdateret radio-materialet i alle bilerne.
Fik gennemgået regnskabet og vores budget forecast med Admin. Fik lavet alle formelle overdragelsespapirer helt færdige. Mangler bare underskrifter, der er planlagt til i morgen kl. 10.00. Fik færdiggjort EOM- og Capacity Building rapport + meget meget mere…
Jeg måtte endnu en tur til vores Central Warehouse for at installere flere telefonkabler til dial-up. Havde helt glemt den nostalgiske lyd af et 56Kb-modem, der laver dial-up. Måtte næsten fælde en tåre. Fixede en defekt T42 og et par stykker med trådløst printproblem, da jeg alligevel var der. Rutinearbejde nu.
Det obligatoriske koordinationsmøde kl. 19 gik godt. Jeg fremlagde sidste status fra IT & Telecom ERU for de 30 fremmødte og sagde farvel og tak for godt samarbejde på Kjelds og egne vegne. Vi fik det fortjente bifald for vores indsats.
Har de sidste fire dage forsøgt at nå at blive klippet inden lukketid - i aften lykkedes det at finde en salon, der havde åben til kl. 21.30. Fik en rimelig klipning for knapt 11 kroner. Den indbyggede hårbundsmassage var den bedste af slagsen!
Mine tålmodige piger hjemme i Skejby kommer og henter mig i Kastrup den 2. juli. Dejligt! Hold da kæft hvor jeg glæder mig… I mellemtiden vokser presset for at få købt et par gaver til dem - men hvornår..??
Fredag den 30. juni
T-1 dag. Dagen er gået med lukning af diverse løse ender - og dem var der mange af.
Fik derudover lavet en udtalelse/anbefaling til hver af vores to lokale it-folk, samt en formel overdragelse af alle opgaver til dem. Så kom speditøren endelig og hentede vores fire containere med udstyr, der skal sendes til Danmark. En lettelse at få det af vejen.
Får lavet DVD-backup af alle dokumenter, aftaler, dokumentation, budgetter, billeder mv. Jeg er overrasket over hvor meget vi har produceret og dokumenteret hver eneste dag… ikke så sært at aftenerne er svundet væk i MS Office.
Kjeld fik lukket det avancerede regnskab, hvor al cost skal deles rigtigt mellem IFRC og Dansk Røde Kors - gaaaab. Nå, jeg er nu sikker på, at Blegdamsvej bliver glade for hans systematik.
Fik fremsendt sidste statusrapport til København og Geneve sammen med vores formelle End Of Mission-rapport og vores Capacity Building-rapport.
Selv om der var travlt i dag, var det alligevel en mærkelig dag. Som sidste dag i gymnasiet, hvor man sagde farvel til en stor del af sit liv. De sidste fem uger har været så massiv intense på alle plan, at det dels er svært for mig selv at fatte, dels umuligt at videregive til udenforstående lige nu.
Det er både
- arbejdsmæssigt i relation til de ufatteligt mange arbejdstimer, og al den nye viden jeg har skullet absorbere.
- teammæssigt i relation til at skulle navigere i kaos i en (for mig) ny og ret rigid organisationsstruktur.
- følelsesmæssigt i forhold til at skulle performe 120 procent under ydre forhold, som byder på afmagt, vrede, død og ødelæggelse i bogstaveligste forstand. Og parallelt dermed at skulle processere savnet af min familie.
- kulturelt – vaner, kutyme, varme, regn, mad, mindre stabil mave og Sydøstasien generelt.
Med den store udskiftning af internationale Røde Kors-delegater, der har været de sidste par uger, er Kjeld og jeg efterhånden blandt de få, der har været her siden starten af operationen, og i aften er der farvel-middag for os veteraner. Vi har dog lige et par timers arbejde i morgen formiddag, inden vi flyver hjem til Danmark. Hver for sig desværre.
Vi har fået lukket pænt ned for Dansk Røde Kors' IT & Telecom Emergency Response Unit i Yogyakarta, og vi kan være vores indsats bekendt. Det har været hårdt, udfordrende, lærerigt og kanon sjovt. Hvad kan man ønske sig mere - ud over at komme hjem til Århus NU!!
