Nordeas PC bank har hul i sikkerheden

Et simpelt trick kan bryde krypteringen og give uvedkommende alle kontoinformationer. Det kræver dog adgang til brugerens pc.

Nyhed

Nordeas bankprogram til Windows-pc'er har et hul i sikkerheden, som gør det muligt for uvedkommende at få fat i oplysninger om en brugers bankforhold. Udover kontobevægelser kan det være informationer om kreditforeningslån, forsikringsforhold og meget mere.

Programmet PC bank kræver en bestemt kode for at give adgang til applikationen. Programmet vil simpelthen ikke starte op, hvis man ikke angiver den rigtige kode. I Nordeas brugervejledning til PC bank står der, at "koden sikrer, at andre ikke får adgang til dine oplysninger."

En af vores trofaste læsere, Peter Timmerman, har imidlertid konstateret, at det er ret nemt at fravriste den ellers krypterede kode fra programmet. For at finde adgangskoden for den eller de brugere, der benytter PC bank fra den pågældende pc, skal man blot bytte om på nogle data i filen PCBANK.INI, der ligger på pc'ens harddisk.

Vi har testet metoden, og sikkerhedshullet findes tilsyneladende i alle versioner af Nordeas PC bank. Sikkerheden i programmet baserer sig dog først og fremmest på et andet såkaldt personligt kodeord, som skal anvendes, når man foretager transaktioner. Uden denne kode kan man få informationer om brugerens bankforhold, men man kan altså ikke anrette større skade.

I den forbindelse kan det være et problem, at mange brugere benytte samme kodeord som adgangskode og personligt kodeord. Hvis det er tilfældet, kan en stjålet pc med PC bank benyttes til at overføre penge mellem konti.

Det hører med til historien, at programmer som Nordeas PC bank er ved at være forældede. Bankerne foretrækker, at kunderne skifter til en web-baseret netbank i stedet. Her erstatter en Java-applet i browseren den gamle Windows-applikation. Det kan dog være en pine for brugere med en langsom internetforbindelse, idet den web-baserede løsning kræver overførsel af en større mængde data end den applikationsbaserede bankadgang.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere