Athlon XP 2100+ med PC2700 RAM

Den hurtigste AMD Athlon XP med tilnavnet 2100+ har en clockfrekvens på 1,733 GHz, og den har vi haft i testcentret. Selvom Athlon XP ikke helt kan følge med Intels Pentium 4 længere, er det stadig en kraftfuld processor, som ofte kan fås til en god pris. Vi finder ud af, hvor meget man får ud af at forsyne sin Athlon XP-maskine med PC2700 frem for PC2100 DDR RAM.

DDR RAM med 333 MHz

Hvis man skal have fuld fornøjelse af sin hurtige AMD Athlon XP processor, skal den parres med DDR RAM. På de nyeste bundkort til Athlon XP er der frit valg mellem DDR RAM med frekvenser på 200, 266 eller 333 MHz, også kaldet PC1600, PC2100 og PC2700 DDR RAM.

Vi har testet en pc med Athlon XP 2100+ med en frekvens på 1,733 GHz. Systembussen på denne processor har en frekvens på 266 MHz, og man kan godt have en mistanke om, at det er begrænset, hvor meget man får ud af at benytte PC2700 med 333 MHz i stedet for den noget billigere PC2100 DDR RAM. Det nytter jo ikke meget, at hukommelsen bliver hurtigere, hvis bussen på processoren ikke kan følge med.

Formålet med testen er således at finde ud af, om et skift fra PC2100 til PC2700 DDR RAM kan betale sig.

Vi satte Athlon XP 2100+ på et ASUS A7V333 bundkort med et VIA Apollo KT333 chipsæt, der understøtter PC2700 DDR RAM. Bundkortet kan i øvrigt prale med understøttelse af ATA/133 RAID, USB 2.0, IEEE 1394 og seks kanalers lyd.

Bundkortet har tre RAM-sokler, men af uransagelige årsager kan man højst sætte to RAM-moduler i bundkortet, hvis man benytter PC2700 DDR RAM. Det var dog ikke noget problem i testen, hvor vi kun benyttede et enkelt 256 megabyte modul - nemlig enten et Apacer PC2100 eller et Kingston ValueRAM PC2700.

Testresultater

Lad det være sagt med det samme: Vi blev ikke imponerede over resultaterne med PC2700 DDR RAM. Der var kun en ganske lille gevinst på maksimalt et par procent ved den hurtigere og dyrere hukommelse.

I testen havde vi Windows XP som styresystem. Grafikkortet var et ATI Radeon 8500, og harddisken en Maxtor D740X. Vi benyttede programmerne Winstone Content Creation 2002, 3DMark2001 SE og Quake III demo001 til test af systemets ydelse.

Vi bestræbte os på at indstille pc'en optimalt i forhold til RAM-modulerne. På bundkortet er der adskillige BIOS-indstillinger for RAM-modulernes timing.

Begge RAM-moduler var i stand til at køre CL2 (Column Address Strobe Latency 2), selv om PC2700-modulet er specificeret til CL2.5.

Desværre viste det sig, at Kingston-hukommelsen havde svært ved at holde på sine data, når indstillingerne var optimale. Vi måtte ind i BIOS og sætte RAS Precharge op fra 2 til 3 for at få maskinen til at fungere. Denne indstilling betyder, at adgangen til hukommelsen bliver noget langsommere, og det har smittet af på resultaterne.

Her skal det nævnes, at Kingston-modulerne ikke står på ASUS' korte liste over godkendte PC2700 DDR RAM-moduler. Til gengæld garanterede både Kingston og ASUS os, at der ikke skulle være problemer.

Teoretisk skulle båndbredden til hukommelsen stige med 25 procent, og det skulle give en markant bedre systemydelse. Reelt er der kun tale om en stigning på et par procent.

Test/RAM-typePC2100 DDR RAMPC2700 DDR RAM
Winstone Content Creation 200233,0 point33,6 point
3DMark2001 SE 1024x7689.326 point9.421 point
Quake III Arena 640x480 Normal217,1 fps223,1 fps

I krævende Windows-programmer som Adobe Photoshop og Macromedia Director får man en to procent bedre ydelse af at benytte PC2700 frem for PC2100 RAM. Det viser benchmark-programmet Content Creation 2002.

I DirectX-spil er gevinsten kun en enkelt procent i gennemsnit. Det røber 3DMark2001 SE. 3D-spillet Quake III Arena kræver en hurtig systemhukommelse, og det er da også her, man kan få mest ud af PC2700 DDR RAM. Mere end en forbedring på knap tre procent bliver det dog ikke til.

Konklusion

Efterhånden som clockfrekvensen på processorer stiger, har de brug for en hurtigere adgang til systemhukommelsen. Derfor er det nødvendigt, at frekvensen på RAM-modulerne stiger, men det er endnu vigtigere, at processoren får en hurtigere systembus, så kommunikationen mellem processorkernen og resten af systemet bliver optimal.

Et system med en Athlon XP kombineret med PC2700 DDR RAM er ikke afbalanceret, eftersom systemhukommelsen har højere frekvens end systembussen. Processoren kan ikke udnytte hukommelsen ordentlig, og derfor er gevinsten ved at skifte fra PC2100 til PC2700 DDR RAM til at overse.

Intel har set lyset, og har lanceret nye Pentium 4-processorer med hurtigere systembus. Derfor er PC2700 frem for PC2100 DDR RAM mere oplagt til Pentium 4, idet systembussen ikke virker som flaskehals i systemet, og med chipsæt fra SiS og VIA kan processoren da også udstyres med denne begge typer hukommelse.

Nødvendigheden af en høj busfrekvens er større på Pentium 4 end på Athlon XP på grund af de højere clockfrekvenser. Alligevel bør AMD se at få fut på bussen for ikke at komme endnu længere bagud i processor-kapløbet.

Det vil da også ske med næste generation af processorer fra AMD.

Ved hjælp af HyperTransport-bussen kan Hammer-familien kommunikere lynhurtigt med resten af computeren. Hertil kommer, at hukommelses-controlleren er indbygget i processoren, og den får en busbredde på 128 bit. Det betyder, at båndbredden til PC2700 DDR RAM fordobles, og kommer op på 5,2 gigabytes i sekundet.

Før Hammer-processorerne ser dagens lys sidst på året, vil en 0,13 mikron Athlon XP til stationære pc'er komme på markedet. Systembussen på denne processor med kodenavnet Thoroughbred vil sandsynligvis stadig være på 266 MHz, mens clockfrekvensen hastigt nærmer sig de to gigahertz.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere