100-dollar bærbar kan ikke holde prisen

Alt tyder på, at prisen ikke kan holdes, efter den første prototype af MIT's 100-dollarcomputer er klar. De første modeller vil i stedet komme til at koste op mod 130 dollar hver.

Nicholas Negropontes meget omtalte bærbare computer til 100 dollar har problemer med at holde prisen, allerede før den er kommet i produktion.

Det ligger fast, efter udviklingsholdet bag computeren, der bliver udviklet på det amerikanske Massachussetts Institute of Technology (MIT), har fået fremstillet den første prototype.

Prototypen er bygget i Taiwan af en af verdens største producenter af bærbare computere, Quanta, som har brugt flere måneder på at bygge den.

Tidsplan og pris bekymrer

Prototypen - der er resultatet af det ambitiøse One Laptop Per Child-projekt - er netop ankommet til MIT, hvor man er en smule bekymret over både tidsplanen og ikke mindst prisen, som analytikere hele tiden har tvivlet på kunne holdes.

Øverste chef for software og indhold i One Laptop per Child-projektet, Walter Bender, siger, at det ser ud til, at analytikerne havde ret.

Nu ser det nemlig ud til, at de første maskiner vil løbe op i 130 dollar. Inden for relativt få år skulle prisen dog kunne falde til 80 dollar, vurderer han.

Materialerne er nemlig dyre.

Det er for eksempel planen, at computeren skal bruge energi-sparende flash hukommelseskort i stedet for en harddisk. Oprindeligt sigtede MIT efter en hukommelse på en gigabyte. Den er nu blevet halveret af sparehensyn.

Computerens LCD-skærm er samtidig under udvikling. Det er planen, at den ny-udviklede skærm skal kunne skifte mellem lav opløsning og høj opløsning.

Som navnet antyder, sigter projektet efter, at alle børn og unge skal have råd til en computer til uddannelse. Det er da også ideen, at computeren skal sælges til regeringer og myndigheder i store partier. De kan så sluse dem videre ud i deres landes uddannelsessystemer.

Projektet har mod forventningerne endnu ikke modtaget ordrer fra regeringer, der ønsker billige apparater, som ventes i produktion i begyndelsen af 2007.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere