Kunde overtager direktør-posten i Updater

Det fremgangsrige Odense-selskab Updater skifter direktøren ud med en kunde. Tidligere markedsdirektør i TDC Mobil Center, Jørgen Svenstrup, afløser Christian Gram Bredskov, der nu skal fokusere på selskabets internationale gennembrud.

Efter otte år i spidsen for det lille fynske softwarehus Updater er Christian Gram Bredskov trådt tilbage som administrerende direktør og har overladt chefposten til tidligere markedsdirektør i TDC Mobil Center, Jørgen Svenstrup.

Dermed indvarsles en ny tid for selskabet, der tidligere er blevet kåret som runner up i Computerworlds prestigefyldte Top 100-konkurrence.

Christian Gram Bredskov bliver i selskabet som en slags frit-flyvende satellit.

Han skal nu fokusere på Updaters internationale gennembrud og internationale udviklingsarbejde, der især kommer til at ligge i selskabets nye udviklingsafdeling med 11 medarbejdere i Sankt Petersborg.

- Jeg er en entreprenør-type, og det er en anden type, der skal bruges på direktør-posten nu. Jørgen Svenstrup er knivskarp og er meget dygtig til at konceptudvikle. Det er nødvendigt, nu hvor vi er på vej op i en anden liga, siger Christian Gram Bredskov.

Kædeforretninger

Updater har i flere år haft en del succes med at udvikle forretningskoncepter for kædeforretninger som for eksempel TDC Mobil, Punkt 1, Expert og en række andre.

Hele tiden har kunderne været tæt inde i forløbet. Derfor er det heller ikke underligt, at det er en kunde, der nu sætter sig i direktør-stolen, mener Christian Gram Bredskov.

- Vi er for eksempel også ved at samle en ny bestyrelse, der kommer til at bestå af en række af vores kunder. Hele konceptet bygger jo på tæt samarbejde med kunderne. Lige nu er vi ved at få en ny formand på plads, som også kommer fra en stor kæde, siger han.

Han får desuden selv plads i bestyrelsen som menigt medlem.

Store forventninger

Selskabet lancerer 1. maj en ny software-version, der har været arbejdet på i flere år, og som Updater har investeret fem-otte millioner kroner i.

Christian Gram Bredskov har store forventninger til lanceringen, som skal kaste Updater op blandt de allerbedste og sikre selskabet adgang ind i nogle af de allerstørste butikskæder.

- Vi forventer eksplosiv vækst i de kommende år, fastslår han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere