Gates: Sikkerhed har førsteprioritet i Vista

Microsofts Bill Gates understreger, at sikkerhed har haft førsteprioritet ved udviklingen af Windows Vista. Det løser bare ikke problemet, mener Suns Scott McNealy.

Microsofts stifter og chefteknolog Bill Gates giver sikkerhed førsteprioritet i den kommende version af Windows kaldet Windows Vista.

- Hvis du ser på vores investeringer i Windows Vista, så vil sikkerhed stikke ud som den ting, vi har brugt mest tid på, sagde Bill Gates i sin tale ved RSA-sikkerhedskonferencen i San José tirsdag ifølge InformationWeek.

Bill Gates ønsker især at give brugerne en mere enkel grænseflade, hvor sikkerheden ikke afhænger af adgangskoder med derimod eksempelvis af chipkort.

Han forudser, at virksomheder vil være de første til at afskaffe adgangskoder til fordel for fysiske adgangsnøgler, omend det næppe vil ske fra den ene dag til den anden.

For almindelige brugere af Windows Vista har Microsoft lovet mindre behov for at være logget på med administrator-rettigheder.

Med disse fulde rettigheder til systemet er det samtidig sårbart over for virus og spyware, hvis brugeren besøger usikre websteder eller åbner e-mails med virus.

Men de nye sikkerhedsforanstaltninger i Windows Vista er ikke godt nok, mener Sun Microsystems direktør Scott McNealy, som fulgte efter Bill Gates ved RSA-konferencen.

- Vistas sikkerhed er påklistret. Du kan ikke bare tage Windows-kludebunken og beslutte dig for at gøre den sikker ved at hæfte nogle tjenester på bagefter, siger Scott McNealy til eWeek.

Han erkender, at Microsofts problem ligger i det enorme antal Windows-installationer og software, der allerede eksisterer, og som Microsoft er nødt til at bevare en vis bagudkompatibilitet med.

Løsningen er ifølge Scott McNealy at omfavne de åbne sikkerhedsstandarder, som findes på markedet.

- Åben software og standarder er måden, hvorpå vi kan løse det her sikkerhedsproblem. Situationen vil blive mere skræmmende med nogle regler og noget teknologi til at beskytte data og privatliv, siger Scott McNealy til eWeek.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere