Under kodenavnet Longhorn måtte den næste version af Microsofts styresystem Windows lægge ryg til adskillige udsættelser af udgivelsen.
Nu skulle styresystemet under navnet Windows Vista være på vej, men den præcise europæiske udgivelsesdato er fortsat rent gætteri.
I hvert fald har Microsoft nu udskrevet en konkurrence, hvor det gælder om at gætte udgivelsesdatoen.
En rejse til vinderen
Vinderen får en rejse til den internationale lancering et endnu ikke offentliggjort sted i USA, mens sekundære placeringer belønnes med spilkonsoller.
Ifølge Microsoft gælder konkurrencen kun i 15 europæiske lande, heriblandt Danmark, samt i Pakistan.
For at deltage kræver Microsoft dog, at man registrerer sig i selskabets beta-program.
Konkurrencen er et led i en større markedsføringskampagne for Windows Vista, som Microsoft har lanceret for det europæiske, afrikanske og mellemøstlige område.
Relevant link