Zenmeditation til stressede it-folk

20 Nokia-ansatte mediterer hver dag. Det fjerner stress, øger koncentrationen om arbejdet og dermed effektiviteten, mener televirksomheden.

IBM i Holland har zenmediteret i 15 år, og nu har meditationsformen ramt den danske it-branche.

I Nokias hovedsæde i København, begiver 20 ansatte sig dagligt til det dertil indrettede meditationslokale, for at bruge 20 minutter i tavshed og med sig selv.

Meditation skærper fokus, øger koncentrationen og fjerner stress, mener manden bag Nokias meditationsprogram, technology manager hos Nokia, Nikolaj Bruun.

Herhjemme har virksomheder som Novo Nordisk, KMD, Danfoss, TV2 og KPMG gennemført kurser i zentræning. I amerikanske Apple er zenmeditation ligefrem et krav til de ansatte.

Det har intet at gøre med religiøs overbevisning. Det er i virkeligheden en lavpraktisk håndtering af de stressproblemer, mange it-folk oplever, og som ender i stadig flere langtidssygemeldinger på grund af stress.

Tæl til ti

Meditationen foregår ved, at man tæller til ti. Der mediteres med åbne øjne og blikket indstillet på fjern.

Tælleprocessen afbrydes uundgåeligt af den mediterendes ubevidste tanker.

Når det sker, starter tælleriet forfra.

Nokia har haft 30 ansatte på alle niveauer igennem et endags meditationskursus. Alle oplever meditationen som positiv.

- Efter 14 dage oplever de forbedringer på koncentrationsevnen, de sover bedre om natten, har større glæde ved arbejdet og er mere kreative. Nogle få siger dog, at de ikke kan finde tid til det i hverdagen, fortæller Nikolaj Bruun.

Nikolaj Bruun har selv mediteret i fire år - og han stopper ikke igen. Han oplever, at han bliver mere effektiv i sit arbejde, fordi han er i stand til bedre at koncentrere sig.

- Det betyder så, at jeg påtager mig flere opgaver, som så igen er med til at øge stressniveauet. Det skal man være opmærksom på, siger han.

Ingen zen i bilen

Opmærksom er netop nøgleordet i zenmeditation.

For eksempel kan man ikke zenmeditere i bilen på vej til og fra arbejde, selvom meditationen altså foregår med åbne øjne.

- En måned efter, jeg begyndte at meditere, slukkede jeg radioen i bilen, og jeg har ikke tændt den igen. Når jeg kører bil, vil jeg koncentrere mig helt og fuldt om at køre bil. Det er en konsekvens af meditationen. Man bliver meget fokuseret og er meget opmærksom i nuet, siger Nikolaj Bruun.

Han mener, at meditation er er særdeles velegnet for de ansatte i it-branchen, men at alle brancher med deadlines og generelt højt stressniveau, vil have glæde af det.

- Når du mediterer, er du din egen psykolog. Det kan gøre ondt, for der kommer ubehagelig ting op, som man hellere er fri for, siger han.

Han har oplevet en række minidepressioner, som har stået på, indtil sindet har bearbejdet dem. Det har ikke påvirket hans arbejde, siger han, men når man kommer ud på den anden side, har man mere energi og er stolt over at have flyttet sig.

- De dyk er sandsynligvis bedre, end hvis du går og sparer det hele op, der så kommer ud på én gang. Så risikerer du at gå helt ned med flaget i lang tid, siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere