Gamle fabrikker giver mangel på Intel-chips

Intel har svært ved at levere nok chips til chipsæt, da disse chips fremstilles på ældre produktionsanlæg. Derfor vil der være huller i leverancerne indtil foråret 2006, vurderer Intel.

Verdens største chipproducent, Intel, har fortsat svært ved at levere tilstrækkelige mængder af dets chips til chipsæt. Det skriver EE Times.

Intel har især haft svært ved at levere de efterspurgte mængder af chipsæt til brug for Intel-baserede bærbare pc'er.

Det skyldes hovedsageligt, at Intels chipsæt bliver fremstillet på ældre chipfabrikker, der benytter 200 millimeter wafere.

En wafer er den siliciumskive, som chippene produceres på og siden skæres ud af. Jo større wafer-diameter, jo flere chips per wafer.

Intel producerer sine processorer på fabrikker, som benytter 300 millimeter wafere. Intel har fem af disse fabrikker, men ingen af dem fremstiller endnu chipsæt.

Ifølge EE Times forventer Intel imidlertid at kunne begynde produktionen af chipsæt på 300 millimeter wafere i foråret 2006.

Indtil da ser det ud til, at Intel fortsat i perioder vil have svært ved at levere de efterspurgte mængder.

Intel godkendte torsdag en investering på 21 milliarder kroner i en ny fabrik i Israel, den største investering et industrielt firma nogensinde har foretaget i landet.

Fabrikken skal benytte 45-nanometer-teknologi, og produktionen vetes at begynde i anden halvdel af 2008.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere