Billige Windows-servere bag markedsvækst

Billige Windows-servere med processorer, der understøtter 64-bit er med til at drive væksten for det globale servermarked, konkluderer analysefirmaet IDC.

Virksomheder er begyndt at investere i servere med henblik på fremtidig vækst og ikke bare på at kunne opretholde den nuværende drift, konkluderer analysefirmaet IDC i sin seneste opgørelse over det globale servermarked.

Det er især servere i den billigere ende af markedet - hvilket for IDC på verdensmarkedet vil sige til priser under 150.000 kroner - som driver væksten.

Denne del af markedet er i forhold til sidste år vokset med 14,8 procent målt på omsætningen.

IDC påpeger samtidig, at Microsofts styresystem Windows i årets tredje kvartal for første gang var det mest solgte styresystem, hvor Windows-systemerne udgjorde 36,9 procent af omsætningen på det samlede servermarked.

De tilsvarende tal for Unix var ifølge IDC 31,7 procent og 11,5 procent for Linux.

Det er især servere baseret på x86- og x64-processorer som Intels Xeon og AMD's Opteron, der sælger for tiden ifølge IDC.

Det går blandt andet ud over Sun, som måtte se omsætningen falde med 7,6 procent i forhold til samme periode sidste år.

- Sun har været sløv til at reagere på x86-servernes momentum. Nu reagerer Sun, men det vil tage dem et par kvartaler at få budskabet ud, vurderer analytiker Matt Eastwood fra IDC.

Målt på markedsandele i forhold til omsætning er IBM fortsat størst på det globale servermarked med en vækst på 10,3 procent med Hewlett-Packard på andenpladsen og en vækst på 12,4 procent.

Dell har på tredjepladsen et solidt forspring ned til Sun på fjerdepladsen og Fujitsu-Siemens på femtepladsen, oplyser IDC.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere