Tysk storforhandler vil købe Ravenholm

Danske Ravenholm er på vej til at blive opkøbt af en af verdens største softwareforhandlere, tyske PC-Ware. Parterne har indledt forhandlinger. "En god mulighed", mener Ravenholm.

Tyske PC-Ware, der er blandt verdens største softwareforhandlere, kan være på vej til Danmark.

Det ligger fast, efter det tyske selskab har indledt forhandlinger med danske Ravenholm Computing Group om en overtagelse af det danske selskab, der blev etableret i 1985 og er et datterselskab af Ravenholm Holding.

Ravenholm Holdings eneejer, Søren Rasmussen, står dermed til for alvor at score kassen. Efter alt at dømme lander han et større tocifret millionbeløb på tyskernes køb af selskabet.

Selv mener han, at et opkøb er en "spændende" mulighed.

- Vores to selskaber passer rigtigt godt sammen kulturmæssigt, vores internationale kunder bliver repræsenteret i flere lande, og vores medarbejdere får langt flere muligheder. Så et opkøb ville være en glædelig ting, siger Søren Rasmussen .

Går fremad

Efter et par hårde år, der gnavede godt på selskabet, hvor både omsætningen og indtjeningen dykkede, har Ravenholm Holdning i de seneste par år set ud til at få skuden vendt.

Ravenholm har datterselskaber i Norge, Finland, Sverige og Schweiz samt et indkøbskontor i USA. Samlet beskæftiger selskabet omkring 140 medarbejdere.

Ravenholm gør mest i software, hvor selskabet har omkring 8.000 titler i varekataloget. De store produkter, der fylder i Ravenholms omsætning, er blandt andet software fra Microsoft og Adobe samt mere specialiserede produkter som sikkerhedspakker fra Symantec.

Ifølge Søren Rasmussen er parterne endnu ikke nået frem til en fast aftale. Derfor er det endnu uvist, om de overhovedet når til enighed i en fusions-aftale.

- Men vi er ved at finde hinanden, og jeg håber, at det vil lykkes. Og lykkes det ikke, så har vi jo stadig en god forretning, der kører videre, siger han.

Han ønsker ikke at oplyse, hvor meget PC-Ware i givet fald skal give for Ravenholm.

Falder forhandlingerne på plads, venter Søren Rasmussen ikke at fortsætte som højtplaceret direktør i selskabet.

- Det er dårligt at have to kaptajner, så jeg vil nok få en mere passiv rolle end i dag. Formentlig vil det blive en bestyrelsespost, siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere