Microsoft sætter turbo på business intelligence

Microsoft har langt om længe lanceret nye versioner af SQL Server, Visual Studio og BizTalk Server. Trekløveret skal blandt andet gøre business intelligens til en leg.

San Francisco: Microsofts samlede lancering af SQL Server 2005, Visual Studio 2005 og BizTalk Server 2006 markerer, at de tre produkter er bygget til at spille sammen fra fødslen.

Ganske vist vil de fortsat også blive markedsført enkeltvis, men der er ingen tvivl om, at Microsoft helst vil have kunderne til at tænke "platform".

For kunderne vil et af de væsentligste argumenter ifølge Microsoft være, at der skal bruges færre programmør-ressourcer eller færdigheder på at udvikle applikationer med en kombination af Microsoft-produkter.

Skal være fleksibelt

- Vi forsøger at få vores software til at gøre it-folk i stand til mere. Det skal være fleksibelt og ikke kræve en hær af udviklere, siger produktchef for SQL Server Kirsten Ward fra Microsoft.

Microsoft-platformen kan ifølge softwaregiganten selv betyde en reduktion på op mod 70 procent i den kode, der skal skrives for at udvikle en ny applikation.

Det er kombinationen af SQL Server, Visual Studio, .Net Framework og de såkaldte My-classes, som kan lette arbejdet med at udvikle de mest trivielle applikationer.

Der er gået fem år siden Microsoft sidst lancerede en ny SQL Server, og der er tale om mere end blot en opgradering i forhold til den tidligere version.

Blandt de mest fremtrædende funktioner er understøttelsen af ledelsesrapportering eller Business Intelligence, BI.

BI-funktiner programmes let

Integrationen mellem SQL Server 2005 og Visual Studio 2005 betyder, at BI-funktioner let kan programmeres og understøttes af en række indbyggede skabeloner.

Den integration vil blive yderligere forstærket, når Microsoft næste år kommer med Office 12, hvor Excel får en tilsvarende integration med SQL Server 2005.

Det samme er tilfældet i de nye versioner af Microsofts CRM-system.

Denne BI-integration er samtidig en forstærkning af BizTalk Server 2006, som netop er beregnet til at udtrække væsentlige informationer om blandt andet virksomhedens økonomiske helbred.

BizTalk Server 2006 har samtidig fået tilføjet 16 "adaptere", som nu leveres gratis med produktet. Disse adaptere giver adgang til at trække data ud af blandt andet Oracles produkter, inklusiv de nytilkomne i Oracle-familien PeopleSoft og Siebel.

SQL Server 2005 skal samtidig sælges på, at den nu ifølge Microsoft kan skaleres op til de allerstørste systemer. Hidtil har der været en øvre barriere for databasens effektivitet, men det skal den nye version råde bod på.

Microsoft hævder, at SQL Server 2005 kan skaleres fuldt ud, uden at det går ud over ydelsen. Dermed vil Microsoft med andre ord nu være en direkte konkurrent til eksempelvis IBM's DB2 og Oracles 10g.

Den nye software-platform er bygget efter Microsofts Trustworthy Computing-kodeks. Det skulle meget gerne betyde, at kunderne vil opleve færre alvorlige sikkerhedsproblemer i softwaren, fordi softwaren er designet til at have en sikker standardkonfiguration.

Det afspejler sig også i Visual Studio 2005, hvor der nu er funktioner, som bedre understøtte test med fokus på sikkerhed, så udvikleren advares om sikkerhedsproblemer i programmet.

Selvom Microsoft ved lanceringen brugte meget tid på at understrege, at softwaren nu i højere grad er i stand til at appellere til de største virksomheder, så er de nye produkter også rettet mod webudviklere.

Gennem integration mellem .Net-platformen, Visual Studio og SQL Server håber Microsoft på at kunne levere en pakke, som kan sikre, at gigantens software fortsat spiller en rolle inden for webhosting-markedet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere