Verdens kraftigste computer nu samlet

IBM har færdigbygget verdens kraftigste supercomputer, Blue Gene/L, som er målt til 280,6 teraflops. Computeren skal nu simulere atomsprængninger.

Hvordan den kører Quake IV er en statshemmelighed, men faktum er, at IBM's Blue Gene/L nu står samlet og klar til brug på Lawrence Livermore National Laboratory i Californien.

IBM og det amerikanske energiministerium kunne torsdag indvie supercomputeren, som er målt til at kunne levere hele 280,6 teraflops, eller 280,6 billioner kommatalsberegninger per sekund.

Det gør installationen til den suverænt hurtigste supercomputer i verden.

Blue Gene/L skal foretage simulationer, som blandt andet skal bruges til at finde ud af, hvilken tilstand USA's mange atomvåben er i uden at være nødt til at foretage prøvesprængninger.

De 280 teraflops fra Blue Gene/L er dog ikke nok til at tilfredsstille Lawrence Livermore-laboratoriet.

Forskningsinstitutionen er nemlig også ved at afslutte installationen af en anden IBM-supercomputer kaldet Purple, som kan levere yderligere 100 teraflops.

Blue Gene adskiller sig fra tidligere supercomputere ved at være opbygget af mindre standardiserede supercomputer-enheder.

Med indvielsen af BlueGene/L er en anden type supercomputer sakket betydeligt agterud i forhold til de specialfremstillede systemer, nemlig klyngecomputerne.

Klyngecomputere opbygget af standard pc-hardware er blevet en meget almindelig type supercomputer, fordi det er muligt at bygge billige og kraftige systemer. De er dog langt fra at nå samme ydelse som Blue Gene/L.

http://www.llnl.gov/




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere