Oracle kritiseres for svag kodeords-algoritme

Svagheder i den algoritme, som bruges til at beskytte kodeord til Oracles database-software, kan betyde, at hackere kan få adgang til systemet. Oracle forholder sig tavs.

To sikkerhedseksperter har fundet svagheder i den algoritme, som Oracle benytter til at beskytte kodeord i selskabets database-software. Det betyder, at det med relativt få ressourcer er muligt at knække kodeordene.

Oracle blev ifølge SANS Institute underrettet om problemer med kodeordsalgoritmen allerede i midten af juli, men softwarekæmpen har ikke svaret på gentagne henvendelser.

Derfor har de to eksperter nu valgt at offentliggøre deres fund for at få Oracles kunder med på deres side.

Oracle har indtil videre valgt at forholde sig tavs i forhold til sikkerhedsproblemet.

Problemet findes dels i den hash-algoritme, som beskytter kodeordene, og dels i den tilfældighedsgenerator, som bruges i forbindelse med algoritmen.

Ifølge de to sikkerhedseksperter vil det være muligt for en hacker at aflytte netværkstrafikken op opsnappe ukrypterede brugernavne og hash-værdier for kodeordene.

Med de to ting vil det være forholdsvis simpelt at udnytte svaghederne i algoritmen til at genskabe kodeordene og på den måde få adgang til systemet.

En anden indgang til systemet kan være sikkerhedshuller i tilknyttede webapplikationer, som kan give en hacker adgang til at sende SQL-kommandoer til databasen og få fat i de nødvendige hash-værdier og brugernavn ad den vej.

Indtil Oracle opdaterer softwaren, anbefaler de to sikkerhedseksperter, at systemadministratorerne strammer op på sikkerhedspolitikken.

For at beskytte systemet kan man vælge at bruge "stærkere" kodeord på mindst 12 tegn og give dem en maksimal levetid på to måneder.

Desuden kan man kryptere netværkstrafikken til og fra databaseserveren og sikre sig, at webapplikationer ikke kan give adgang til hash-værdierne.

http://www.sans.org/rr/special/index.php?id=oracle_pass




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere