3G-millioner til videncenter for software

Det første delforlig om finansloven for 2006 giver 225 ud af 855 millioner kroner til it-området. Der afsættes blandt andet midler til et nyt kompetencecenter for software.

Godt 855 millioner kroner, der stammer fra statens salg af 3G-licenser til teleselskaberne, blev tirsdag fordelt ved det første delforlig om finansloven for 2006.

135 millioner kroner afsættes til områder inden for it. Blandt andet er der nye penge til projekter, der skal sikre større sammenhæng i offentlige it-systemer.

En del af de 135 millioner kroner går endvidere til et nyt videncenter for software.

Udover de 135 millioner kroner til it-området er der afsat 90 millioner kroner til nye regionale it-satsninger.

Netop et videncenter for software og en øget regionalstøtte har været to mærkesager for IT-Brancheforeningen (ITB).

- Politikerne er klar over, at it er en vækstmotor. Skal Danmark udvikles over de kommende 10-15 år, så er it en væsentlig komponent, fordi vores branche skaber mere værdi end de fleste andre, udtaler ITB-direktør Jakob Lyngsø i en pressemeddelelse.

Han forventer, at et nyt kompetencecenter for software vil medvirke til at give det offentlige et bedre overblik over softwareindkøb.

I brancheorganisationen ITEK under Dansk Industri er der ikke samme begejstring over forliget som hos ITB.

Regeringen har selv udpeget informations- og kommunikationsteknologi til et vigtigt satsningsområde. Derfor undrer det ITEK-direktør Tom Togsverd, at der ikke er afsat flere af de 855 millioner kroner til området.

- Vi har sympati for, at der afsættes øgede midler til forskning på andre områder, men det havde været mere oplagt at tilgodese IKT-satsninger på områder som eksempelvis trådløs kommunikation, siger Tom Togsverd.

Det samlede millionbeløb fordels over de kommende tre år efter aftale mellem regeringspartierne og Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og SF.

De 855 millioner kroner, der er omfattet af forliget, stammer fra statens indtægter på UMTS-licenser til 3G-telefoni.

Midlerne er primært afsat til formål inden for forskning, innovation og kommunikationsteknologi.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere