Microsoft frigiver Exchange-opdatering

Service Pack 2 til Microsoft Exchange 2003 er frigivet. Opdateringen indeholder blandt andet antispam-funktioner samt første skridt i Microsofts tiltag for e-mail til mobiltelefoner.

Microsoft har frigivet Service Pack 2 til selskabets postserver Exchange 2003. Opdateringen giver blandt andet nye funktioner for at modtage e-mail på mobiltelefoner.

Service Pack 2 til Exchange 2003 indeholder ny understøttelse af Microsofts antispam-initiativ Sender ID.

Det er en funktion, som kan bruges til at kontrollere, om en mail er afsendt fra en server, der er godkendt til at håndtere afsenderadressen.

Microsoft håber med Sender ID med tiden at kunne dæmme op for den spam, som afsendes med forfalskede afsenderadresser eller via virusinficerede privat-pc'er.

Service Pack 2 indeholder dog også en lang række andre nye funktioner. Eksempelvis hæves begrænsningen på størrelsen af postkasser i standardudgaven af Exchange 2003 til 75 gigabyte.

Dertil kommer bedre muligheder for fjernadministration af server og klienter.

I første omgang nok mest interessant for det amerikanske marked er desuden introduktionen af DirectPush.

Det er en teknologi, som gør det muligt for Exchange-serveren at sende en besked til en mobiltelefon, når der er kommet en ny e-mail til brugeren.

Hidtil har Microsoft løst dette ved at sende SMS-beskeder. Det kan imidlertid være en bekostelig affære på de amerikanske mobiludbyderes netværk, hvor kun et fåtal af mobilbrugerne har taget SMS til sig. Det giver væsentligt højere priser per SMS, end vi kender det i Danmark.

Derimod har amerikanerne taget Research In Motions Blackberry-terminaler til sig. Blackberry er en mobiltelefon med fuldt tastatur og dataadgang. Ved hjælp af Research In Motions push-teknologi får brugeren omgående en besked sendt via dataforbindelsen, når han modtager en ny e-mail.

Det samme vil Microsoft nu tilbyde via selskabets DirectPush, som kommer med Service Pack 2 til Exchange 2003.

Server og telefon kan nu opretholde en HTTP-forbindelse, som serveren kan sende en besked til telefonen via, når en ny e-mail ankommer.

Microsoft mangler dog endnu den anden halvdel, nemlig en opdatering til Windows Mobile 5.0, som understøtter DirectPush. Softwaregigantens partner Dataviz har desuden en version på vej af RoadSync, som vil understøtte DirectPush til Symbian-mobiltelefoner.

Opdateringen til Windows Mobile ventes først klar i november.

Blandt andet analysefirmaet Gartner har dog udtrykt skepsis over for DirectPush, i det teknologien ikke indeholder tilstrækkelig sikkerhed i form af datakryptering.

Det kan få virksomhedskunderne til at holde sig fra Microsofts løsning, vurderer analysefirmaet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere