Onsdagens aviser om it

TDC fortsætter oprydning i EasyMobile. Regeringen kæmper for at undgå 3G-tab. RFID sikrer kirkegårde. Salg af TDC kan udløse milliardtab for staten. Danskerne vilde med netshopping. Widex med nyt topprodukt. Professor vil skabe 30 danske vækstkometer. Forbudt at knipse håndværkere.

TDC fortsætter oprydning i EasyMobile

TDC fortsætter oprydningen i koncernens internationale lavprissatsning EasyMobile. I sidste uge var det Telmore-stifter og administrerende direktør, Frank Rasmussen, der blev sendt ud i kulden af TDC's øverste ledelse. Denne gang rammer TDC's hovedrengøring marketingdirektør Sandy Munro. (Jyllands-Posten)

Regeringen kæmper for at undgå 3G-tab

Interne papirer fra Justitsministeriet og Videnskabsministeriet viser, at regeringen uopfordret har spillet en yderst aktiv rolle i en momssag mellem den østrigske regering og mobilselskabet T-mobile. Det tyder på, at regeringen langt fra er sikker på udfaldet af en tilsvarende dansk sag, hvor TDC, Telia og 3 har krævet 760 millioner kroner retur i moms efter købet af deres 3G-licenser.

RFID sikrer kirkegårde

Den danske it-virksomhed Lyngsoe Systems har udviklet et system, som kan hjælpe kirkerne i kampen mod hærværk og tyverier. Systemet er baseret på RFID-chip og kan fortælle, når gravsten væltes, eller inventar på kirkegården eller kunst og kostbar udsmykning af kirkerummene flyttes. (Børsen)

Salg af TDC kan udløse milliardtab for staten

Statskassen kan tabe stort, hvis TDC bliver købt af kapitalfonde. Det skattepligtige overskud falder, hvis fondene gennemfører en gældsætning af TDC. De seneste fire et halvt år har TDC afsat 5,7 milliarder kroner til skat. (Børsen)

Danskerne vilde med netshopping

Danskerne er blandt de flittigste shoppere på nettet i Europa, viser en undersøgelse fra AC Nielsen. Bøger er det mest solgte produkt i verden på nettet, men danskerne vil hellere købe computerhardware og DVD'er. (Berlingske Tidende)

Widex med nyt topprodukt

Høreapparatproducenten Widex præsenteret efter tre år uden fornyelse onsdag det nye topprodukt Widex Inteo, der har en helt ny digital platform og en dynamisk integrator, der styrer parametrene på en ny måde for at forbedre høreforståelsen. (Børsen)

Professor vil skabe 30 danske vækstkometer

Et nyt iværksætterprojekt skal skabe 25-30 vækstkometer inden for it- og bioteknologi. Projektet bliver til i samarbejde mellem regeringen og Massachusetts Institute of Technology i Boston og ledes af professor Ken Morse. (Børsen)

Forbudt at knipse håndværkere

Private må kun tv-overvåge håndværkere, hvis håndværkerne har godkendt overvågningen eller er tydeligt orienteret om tv-optagelsen. Ellers kan det stride mod straffeloven, oplyser justitsminister Lene Espersen (K). (Jyllands-Posten)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere