Norsk softwarehus ansætter dansk chef

Det norske softwarehus Mamut, der udvikler og sælger økonomisystemer, har ansat Michael Brahe som dansk landechef. Forventningen er 2.000-3.000 kunder i løbet af tre år.

Den 36-årige Michael Brahe blev den 1. oktober udnævnt til at stå i spidsen for det norske ERP-hus Mamut i Danmark.

Titlen er landechef, og opgaven bliver at sikre, at virksomheds- og økonomiløsninger fra Mamut får den plads hos små og mellemstore danske virksomheder, som de fortjener.

- Jeg vil helst ikke udtale mig om forventningerne før det arrangement i morgen, hvor Mamut bliver præsenteret for omkring 100 potentielle forhandlere, siger Michael Brahe.

Han kommer fra et job som markedschef hos Visma Software og har tidligere været salgschef hos Embedit, Guideix og Getronics.

Mamut fik 1.000 kunder i løbet af det første år, selskabet var på det hollandske marked.

- Og 5.000 kunder i løbet af de første tre år i Sverige, så hvis vi kan få 2-3.000 kunder i Danmark i løbet af tre år, så er det godt nok, siger Eilert Hanoa, grundlægger af og administrerende direktør for Mamut-koncernen.

Mamut har netop lanceret de første dansksprogede produkter herunder Mamut Enterprise, der er et salgs- og kundeopfølgnings-, økonomi-, logistik- og e-handelssystem i én samlet løsning.

– Den danske virksomhed Magnus Informatik har hjulpet med oversættelsen og med at sikre, at produkterne lever op til den danske lovgivning, siger Eilert Hanoa.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere