Konkurrencestyrelsen kritiserer KMD-monopol

Kommunernes kritik af KMD's prissætning på datakonvertering fortsætter med støtte fra Konkurrencestyrelsen. KMD henter mere end en halv milliard kroner på konverteringer i forbindelse med kommunalreformen.

Borgmestre landet over fortsætter kritikken af it-giganten KMD's prissætning på konvertering af data i forbindelse med sammenlægningen af kommuner.

Konkurrencestyrelsen ser i lighed med de mange borgmestre et problem i, at KMD's dominerende rolle som it-leverandør til kommunerne reelt giver dem monopol på opgaven.

- Der er næppe nogen tvivl om, at hvis KMD ikke havde denne monopol-status, men derimod fik fri konkurrence, så ville kommunerne sikrer sig en betydelig økonomisk gevinst, siger kontorchef i Konkurrencestyrelsen, Hans Kirkegaard, til B.T.

KMD henter i forbindelse med kommunalreformen ordrer på datakonvertering for mere end en halv milliard kroner.

Salgsdirektør i KMD, Hans Henrik von Platen, afviser, at KMD misbruger sit monopol.

- Vi mener bestemt ikke, at vi tager overpriser, men sandheden om den sag kender vi først om nogle år, siger Henrik von Platten til B.T.

Venstre it-ordfører og borgmester i Randers, Michael Aastrup Jensen, betegner KMD's prissætning som danmarkshistoriens største it-tyveri.

Socialdemokraternes it-ordfører Magnus Heunicke erklærer sig over for Ritzau enig med de mange kritikere.

- Der er for meget monopol på dette område. Det er umuligt at presse priserne, siger Magnus Heunicke.

Han mener, at Folketinget bør sikre, at KMD får en mindre dominerende rolle ved at kræve åbne it-standarder af KMD, så andre selskaber kan komme ind på markedet.

Venstres it-ordfører, Michael Aastrup Jensen, mener fortsat, at Kommunernes Landsforening bør sælge KMD for at opnå en mere fri konkurrence på det kommunale marked.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere