Onsdagens aviser om it

3G-licens billigt til salg. It-folk bliver en mangelvare. Mesterbokser ind i E-Billetter. Tjenestemænd presser TDC-prisen ned. Potens-pirateri via internettet. Dvd-udlejer købt af engelsk kæmpe. Lavere gebyrer på netbetalinger. TDC fyrer Telmore-stifter. Billigere internet fra Nesa. Østjyske it-firmaer i alliance. Islamisk mobil på vej til Danmark.

3G-licens billigt til salg

Den fjerde danske 3G-mobillicens sættes til salg for mindre end de 950 millioner kroner, som TDC, Telia og 3 har betalt for deres licenser. Politikerne i teleforligskredsen er enige om, at der skal tages højde for, at den fjerde licenshaver kommer senere i gang, og derfor skal prisen være lavere. (Børsen)

It-folk bliver en mangelvare

Danske virksomheder mangler allerede nu cirka 2.000 medarbejdere på it-området, og det tal vil i 2008 være vokset til 7.700, viser en undersøgelse fra analyseinstituttet IDC. Der bliver mangel på folk med indblik i internettelefoni, it-sikkerhed og trådløse netværk. (Jyllands-Posten)

Mesterbokser ind i E-Billetter

Den tidligere europamester i boksning Hans Henrik Palm køber 45 procent af E-Billetter, der sidste år fik et minus på 2,9 millioner kroner. Parken Sport & Entertainment ejer de resterende 55 procent af selskabet. (Børsen)

Tjenestemænd presser TDC-prisen ned

Hver tredje medarbejder i TDC er ansat på tjenestemandslignende vilkår, og det kan være med til at presse salgsprisen på den danske telegigant ned. Det er blandt andet forpligtelserne til at udbetale pension, der trækker ned i prisen. (Børsen)

Potens-pirateri via internettet

En stor del af den forfalskede medicin, der flyder rundt i verden, er potenspiller. De bliver bestilt på internettet hos udbydere, som ingen kender, og som dermed ikke er kontrolleret på nogen måde. (Jyllands-Posten)

Dvd-udlejer købt af engelsk kæmpe

Den største online dvd-udlejer i England, Lovefilm, har overtaget københavnske Digitarian for at styrke sin skandinaviske platform. Årsregnskabet fra maj i år viser, at Digitarian før skat gav et minus på 1,7 millioner kroner. (Børsen)

Lavere gebyrer på netbetalinger

Dansk Handel og Service forventer, at en afgørelse i England om lavere gebyrer på betalingskort får indflydelse i Danmark, hvor Konkurrencestyrelsen er i gang med en kritisk granskning af dankortgebyrerne for handel på internettet. (Jyllands-Posten)

TDC fyrer Telmore-stifter

TDC smider nu Telmore-stifteren Frank Rasmussen ud af TDCs internationale mobilsatsning Easy Mobile. Den officielle forklaring er, at Frank Rasmussen er syg. (Berlingske Tidende)

Billigere internet fra Nesa

Elselskabet NESA nedsætter abonnementet på internetforbindelser via fibernet fra 395 kroner til 179 kroner. Udover abonnement skal kunderne betale for de enkelte ydelser inden for tv, telefoni og internet. (Jyllands-Posten)

Østjyske it-firmaer i alliance

Den århusianske CMS-virksomhed Dynamic Systems har indgået samarbejde med Vejle-virksomheden Unik Pine Tree, der er en af Danmarks største leverandører af it-systemer til den grafiske industri. Målet er at samle kræfterne om såkaldt dynamisk publicering, som er et område i kraftig vækst. (Børsen)

Islamisk mobil på vej til Danmark

En ny mobiltelefon med en komplet udgave af Koranen på både arabisk og engelsk kan være på vej til Danmark. Det er selskabet Lebara, der overvejer at lancere telefonen af mærket Ilkone, der betyder Univers på arabisk. Telefonen sælges i 23 lande og kan blandt andet angive retningen mod Mekka og påminde om bøn. (Politiken)




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere