It-chefer vil have kurser med strategisk indhold

Personen med ansvar for virksomhedens it-sikkerhed vil ikke opholde sig i serverrummet. En undersøgelse viser stigende interesse for kurser i it-sikkerhedsstrategi og it-sikkerhedspolitik.

It-sikkerhedschefer vil have undervisning i it-sikkerhedsstrategi og it-sikkerhedspolitik. Samtidig er kurser i centraliseret logning og overvågning af netværk stadig de mest efterspurgte.

Det viser en undersøgelse blandt 271 it-chefer med sikkerhedsansvar fra danske top 500-virksomheder, som it-sikkerhedsfirmaet Protego har foretaget.

De spurgte chefer afslører størst interesse for kurser, der handler om central logning og overvågning af netværk. Det er fagligt såkaldt hårde kurser med fokus på teknologi og metode.

Mere overraskende er den næsten lige så store interesse for uddannelser med et mere blødt indhold. Således siger cirka halvdelen af de spurgte, at de vil prioritere kurser, der handler om politik, kommunikation og risikoanalyse højest, næste gang de skal videreuddanne sig.

- Når it-cheferne er begyndt at prioritere den type kurser så højt, viser det, at at it-sikkerhed er blevet en ledelsesting og et strategisk værktøj, siger Protegos marketingchef Daniel de Visme, der har lavet undersøgelsen.

Han mener, at der fortsat vil være søgning til de tekniske kurser, men peger på, at tendensen mod it-sikkerhedskurser med et mere blødt og kommunikativt indhold blev synlig England og USA allerede for et par år siden.

Undersøgelsen viser også, at den største barriere for videreuddannelse er manglende tid. Det faglige indhold er stadig topscorer på spørgsmålet om, hvad der vægtes højest, når der skal vælges kursus.

Prisen på kurserne er mindre vigtig, mens underviserens erfaring fra det virkelige liv er en faktor for valg af kursus.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere