Onsdagens aviser om it

Teknik-problemer koster Virk.dk millioner. 14.000 bankkunder lammet af serverfejl. Højere erstatninger ved piratkopiering. Giganter øger presset på danske pc-byggere. Nyt telenet overhaler forskning. Hård start for Siemens Mobile. Detailhandelen taber omsætning til internettet. Oprydning i callcenter-branchen. Faldgruber ved nethandel.

Teknik-problemer koster Virk.dk millioner

Ejeren af erhvervsportalen Virk.dk, Kraks Forlag, har indgået forlig med IBM i en erstatningssag efter problemer med den tekniske platform, som blev leveret af IBM og måtte kasseres. De to selskaber oplyser ikke detaljer om indholdet af forliget. Virk.dk kom ud af det seneste regnskabsår med et rekordstort underskud på næsten 49 mio. kr. De ekstraordinære omkostninger, som kan henføres til udviklingen af portalen Virk.dk, sættes til 37 mio. kr. (Erhvervsbladet)

14.000 bankkunder lammet af serverfejl

Kunderne hos 78 danske sparekasser og pengeinstitutter er blevet ramt af det hidtil voldsomste nedbrud i serverrummet hos deres it-driftsselskab, Sparekassernes Datacentral, SDC. I slutningen af sidste uge kunne omkring 15 procent af alle de 78 pengeinstitutters 240.000 netbankkunder ikke få adgang til deres netbank. Den oprindelige fejl er stadig ikke fundet, men den fejlramte server er nu erstattet af en ny. (Børsen)

Højere erstatninger ved piratkopiering

Et nyt lovforslag skal sikre, at virksomheder og privatpersoner kan få større erstatninger i sager, hvor deres produkter kopieres. Hos Zacco Advokater, der er specialister i at føre varemærkesager og produktefterligningssager for mærkevareproducenter, er der glæde over det nye lovforslag. (Børsen)

Giganter øger presset på danske pc-byggere

Den ventede lancering af en ny type pc til tv-stuerne fra Microsoft vil øge presset på den blomstrende danske underskov af pc-byggere med Amitech, Zitech og Inter-data i spidsen. Microsofts nye medie-centre vil få giganter som Hewlett-Packard, Medion og Fujitsu-Siemens til at sende konkurrerende produkter på gaden. (Børsen)

Nyt telenet overhaler forskning

Politikerne vil først få et videnskabeligt overblik over sundhedsrisikoen ved mobilstråling, når teleselskaberne stort set er færdige med at opsætte tusindvis af mobilmaster som led i opbygningen af et sendenet til 3G-telefoni. (Jyllands-Posten)

Hård start for Siemens Mobile

Efter en kolossal rutsjetur begynder det tidligere Siemens Mobile nu en sej tur op ad bakke. I Danmark satser selskabet under det nye navn BenQ og en markedsandel på blot 3-4 pct. på at nå en markedsandel på cirka 20 procent i løbet af de kommende år. (Børsen)

Detailhandelen taber omsætning til internettet

Flere mindre butikker taber omsætning fra kunder, der vil have service i butikken, men foretager købet på internettet. Dansk Handel & Service vil nu ruste de mindre butikker til at kunne hamle op med cyber-konkurrenterne. (Berlingske Tidende)

Oprydning i callcenter-branchen

Efter flere historier om underbetaling og dårligt psykisk arbejdsmiljø i de danske callcentre, er det på tide med en ordentlig oprydning i branchen, mener direktør Kim Toft Madsen hos branchens største aktør, Excellent. (Berlingske Tidende)

Faldgruber ved nethandel

Langt fra alle internetbutikker har styr på, hvordan man egentligt skal behandle kunderne, konkluderer en analyse i Forbrugerrådets blad Tænk. Tænk har handlet hos 14 af de mest gængse internetbutikker og købt alt fra computermus til bøger. Mange af butikkerne glemmer blandt andet at fortælle, hvordan de behandler de personlige oplysninger. (Politiken)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere