Sidste nyt fra Intel

Vi har fået fingrene i fortrolige dokumenter fra chipgiganten Intel, og røber her planerne for det næste års tid. Blandt overraskelserne er en Celeron baseret på Pentium 4-kernen. En ny 0,13 mikron Pentium 4 runder de 2,5 GHz, og en 2 GHz Pentium 4-M til bærbare pc'er kommer til næste år.

2,53 GHz i 2002

Så længe Intel bliver pustet i nakken af AMD, går udviklingen inden for processorer rigtig stærkt. Der går ikke en måned uden lanceringer af nye produkter, og man skal være mere end almindelig vågen for at følge med. Vi bringer her en oversigt over de planer, som Intel har for processormarkedet i det næste års tid.

Produktionen af en ny Pentium 4 fremstillet med 0,13 mikron kobberteknologi er så småt gået i gang. Denne processor med kodenavnet Northwood får dobbelt så meget L2-cache som den nuværende Pentium 4 med kodenavnet Willamette, som er fremstillet med 0,18 mikron teknologi og har 256 kilobyte cache.

Northwood sendes på markedet i januar med frekvenser op til 2,2 GHz. Samtidig lanceres det første Intel-chipsæt med understøttelse af DDR RAM til Pentium 4. I løbet af 2002 stiger frekvensen på processoren stille og roligt til 2,53 GHz. I tredje kvartal forsynes Northwood med en 533 MHz systembus, der hen af vejen skal afløse den nuværende 400 MHz bus. Chipsættene 850E, 845E og 845G understøtter 533 MHz bus, og systemer med 850E vil være forberedt til PC1066 RDRAM. Pc'er med de to sidstnævnte chipsæt vil kunne udstyres med DDR333 RAM.

Når Northwood tager over efter Willamette, skal sidstnævnte processorkerne i stedet anvendes i budget-processoren Celeron. Den første Celeron med Willamette-kerne ser dagens lys i tredje kvartal af 2002. Der bliver dog tale om en stækket version med sølle 128 kilobyte L2-cache, og bussen kommer ikke over 400 MHz. Et nyt chipsæt ved navn 845GL med integreret grafik og understøttelse af DDR RAM bliver lanceret til denne processor, der får en clockfrekvens på 1,8 GHz ved lanceringen.

2 GHz på den bærbare

Det er efterhånden ikke nogen hemmelighed, at Pentium 4 snart kommer i versioner beregnet til bærbare pc'er. Pentium 4-M, som navnet bliver, lanceres i første kvartal af 2002 med en frekvens på 1,7 GHz, og frekvensen stiger til 2 GHz inden årets slutning. Chipsættene hedder 845MP og 845MZ.

Også det mobile segment får glæde af Pentium 4 i Celeron-forklædning. Det sker sidst i 2002, hvor en 1,5 GHz mobil Celeron med Northwood-kerne introduceres. Før da når de mobile Celeron 1,4 GHz med Tualatin-kerne, 256 kilobyte L2-cache og 133 MHz systembus. En ny flok Pentium III og Celeron med meget lavt strømforbrug beregnet til ultrabærbare pc'er kommer også på markedet i 2002.

Når det gælder processorer til servere og arbejdsstationer går Intel over til 0,13 mikron. I første kvartal 2002 kommer nye Xeon med kodenavnet Prestonia og 512 kilobyte L2-cache til dual-systemer på markedet. Frekvensmæssigt følger Xeon planen for Pentium 4 til stationære pc'er. Efter Prestonia, det vil sige i 2003, kommer en hurtigere udgave ved navn Nocona.

Har man brug for mere end to processorer i serveren, må man pænt vente på Xeon MP, også kaldet Gallatin, der dukker op i starten af næste år. Xeon MP får en megabyte L3-cache, og frekvensen starter på 1,6 GHz. Sidst i 2002 kommer der versioner med to megabyte L3-cache.

Endelig må man ikke glemme McKinley, det nye medlem af Itanium-familien med 64 bit. En 1 GHz McKinley med tre megabyte L3-cache (kodenavn Deerfield) lanceres i andet kvartal af 2002, og i starten af 2003 dukker storebror Madison på 1,6 GHz med seks megabyte L3-cache op.




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Test Manager

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Underdirektør til gældsområdet

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Test manager med agilt mindset
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere