De fleste ville som minimum sende en indberetning til kommunen, hvis en fyr i nabolaget gifter sig – og får et utal af børn – med sin søster, sætter ild til skove og landsbyer, hænger folk op på klipper for at lade dem æde af ørne og for øvrigt kræver, at nabolaget ofrer mindst én indbygger til ham om året.
Måske ikke så sært, at mandens voksne børn aldrig tager telefonen, når han ringer for at beklage sig over at have fået en rynke eller over, at konen forvandler hans elskerinder til bier.
Zeus er måske nok gudernes konge, men mener nu alligevel selv at have det ret svært.
Den nye Netflix-serie Kaos følger – som antydet – ikke de velkendte fortællinger om de græske guder til punkt og prikke.
Serien foregår derimod i nutiden, hvor soldater med rifler patruljerer Athen i Humvees for at finde trojanske overløbere.
Imens dedikerer den lokale rockstjerne Orfeus sit nye nummer til kæresten Euridike, der imidlertid er lidt træt af ham og egentlig mere optaget af at finde det rigtige morgenmadsprodukt i supermarkedet.
Kender man sin mytologi, kan man nok regne den overordnede handling i Kaos ud. Men alligevel er serien i høj grad seværdig.
Trods sit udgangspunkt er Kaos nemlig både original, velspillet og først og fremmest sjov; på ganske få dage er den da også blevet en af Netflix’ mest populære serier og scorer flotte 7,5 på iMDB.
Rollelisten er heller ikke helt tosset. Jeff Goldblum spiller den dybt egocentrerede Zeus med solid timing og vanligt neurotisk overskud.
Janet McTeer – nok mest kendt som iskold karteladvokat i Ozark – er perfekt som hans aristokratiske hustru (og søster) Hera, der sjældent kommer meget over hvilepuls.
Resten af deltagerne er også usædvanligt veloplagte i serien, hvor guderne vandrer frit rundt mellem menneskene, når det ellers lige passer dem.
Serien udmærker sig ved – foruden at gendigte græske sagn og myter – at skrue op for fantasien i blandt andet gengivelsen af dødsriget som et gråt og bureaukratisk sted ledet af en velmenende og nogle gange småstresset Hades.
Desuden har skaberne lagt sig i selen for at vælge baggrundsmusikken, så man ret tit vil sidde og vippe med fødderne.
Men start med at tage et kig på traileren, hvor man bl.a. får et kig på, hvor bøvlet det egentlig er at være the king of the fucking gods.