Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Kysten forsvinder: En smartphone og en selfie-stang kan fortælle os hvor meget

Ny teknologi i telefonen gør det muligt at lave bedre overvågning af den danske kystlinje, som nogle steder skrumper med op til fire meter om året.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Et sommerhus, der balancerer på det yderste af en skrænt højt over havoverfladen, er ikke et særsyn i det nordvestlige Jylland. Hvert år forsvinder der nemlig mellem 0,5 og 4 meter af kysten, som eroderer væk på grund af storme og stærke havstrømme. I alvorligste instans kan det betyde ødelagte bygninger og bringe menneskeliv i fare. Derfor er det vigtigt for forskere, myndigheder og husejere at følge med i, hvordan kystlinjen udvikler sig i de udsatte områder.

I dag foregår overvågningen af kystlinjen primært ved hjælp af satellitdata, som kun kan observere kysten fra oven i 2D. Vil man have det mere detaljeret indblik i, hvor meget af kysten, der forsvinder kræver det store, og forholdsvis dyre, såkaldte terrestriske lasere. Men målingerne giver mest et overordnet billede, og er ikke ret præcise, hvis man vil undersøge, hvordan det står til med lidt mindre områder.

Men nu kan overvågningen laves ved hjælp af så simpelt et setup som en iPhone, en selfie-stang og en 3D-kort app. De nyere iPhones er nemlig udstyret med en såkaldt LIDAR-scanner, som sidder bag på telefonen sammen med kameralinserne.

"For techfirmaerne handler LIDAR-scanneren om at forbedre kameraets autofokus, men for mig og mit forskerhold er det en enkel, billig og langt mindre ressourcetung måde at måle kystens erosion på, som fremover kan gøre flere i stand til at hjælpe med overvågningen," forklarer Gregor Lützenberg fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, som har testet den nye metode.

Borgere kan hjælpe med overvågningen

LIDAR står for light detection and ranging, og scanneren udsender 576 impulser i alle retninger, hvilket gør den i stand til at måle dybder i fx et landskab. Og ifølge forskeren rummer den nye scanningsmulighed et stort potentiale for at lave en grundigere overvågning af vores kyster. Særligt hvis man kan aktivere borgere, der bor i de udsatte områder, gennem citizen science.

"Det er lidt lige som at filme en video med telefonen. Og hvis du alligevel går tur med din hund hver dag på en af de strækninger, hvor kysten forsvinder, er det oplagt at borgere rundt i landet kunne hjælpe os forskere og myndighederne med den vigtige opgave det er at overvåge vores kyster," siger Gregor Lützenberg.

Han har netop været på feltarbejde i Grønland, hvor han har udviklet en guide til, hvordan geografistuderende kan bruge LIDAR-skanneren til at opmåle det grønlandske klippelandskab. Noget tilsvarende ville ifølge Gregor Lytzenberg kunne designes til borgere.

Skal borgere kunne hjælpe med overvågningen af de danske kyster, skal der dog opsættes en form for It-platform, hvor man nemt kan indsende videofiler. Men ifølge forskeren er det ikke nogen stor og krævende opgave i det i forvejen gennemdigitaliserede samfund, vi lever i.

Har testet metoden ved Rone Klint

I Gregor Lützenbergs igangværende ph.d.-projekt kombinerer han data fra LIDAR-skanneren med geologiske data samt viden om nedbør og vind for at blive klogere på, hvilke faktorer der påvirker kysterne.

I projektet har han lavet en grundig test af LIDAR-metoden ved at opmåle 1500 kvadratmeter af Rone klint, som ligger cirka en times kørsel syd for København.

"Jorden ved Rone Klint er sandet og dannet af gletsjere under sidste istid og kan erodere virkelig hurtigt. En enkelt storm kan ændre hele klintens overflade. Så hvis man har landbrugsjord eller ejendom lige bag ved klintens kant, er det vigtigt at vide, hvor lang tid der går, før havet vasker jorden væk," siger Gregor Lützenberg.

Fakta:

Vestkysten lider under kronisk erosion, som betyder, at bølger, vind og strøm skaber en konstant erosion, som transporterer mindre sediment til kysten, end der bliver transporteret væk.

Storme giver akut erosion, hvor bølgernes påvirkning skyller sand væk fra kyst og skrænter.
LIDAR står for light detection and ranging og scanneren udsender 576 impulser i alle retninger, hvilket gør den i stand til at måle dybder i fx et landskab.

Teknologien er meget brugbar, når forskere og andre skal måle, hvor meget sand havet har skrællet af en klint efter en storm.

I dag foregår overvågningen af kystlinjen primært ved hjælp af satellitdata, som kun kan observere kysten fra oven i 2D.

Vil man have et detaljeret indblik i, hvor meget af kysten der forsvinder, kræver det store, og forholdsvis dyre, såkaldte terrestriske lasere. Målinger som giver et overordnet billede, men som ikke er ret præcise, hvis man vil undersøge, hvordan det står til med lidt mindre områder.

Læs evalueringen af metoden udgivet i Scientific Reports.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere