Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Et sommerhus, der balancerer på det yderste af en skrænt højt over havoverfladen, er ikke et særsyn i det nordvestlige Jylland. Hvert år forsvinder der nemlig mellem 0,5 og 4 meter af kysten, som eroderer væk på grund af storme og stærke havstrømme. I alvorligste instans kan det betyde ødelagte bygninger og bringe menneskeliv i fare. Derfor er det vigtigt for forskere, myndigheder og husejere at følge med i, hvordan kystlinjen udvikler sig i de udsatte områder.
I dag foregår overvågningen af kystlinjen primært ved hjælp af satellitdata, som kun kan observere kysten fra oven i 2D. Vil man have det mere detaljeret indblik i, hvor meget af kysten, der forsvinder kræver det store, og forholdsvis dyre, såkaldte terrestriske lasere. Men målingerne giver mest et overordnet billede, og er ikke ret præcise, hvis man vil undersøge, hvordan det står til med lidt mindre områder.
Men nu kan overvågningen laves ved hjælp af så simpelt et setup som en iPhone, en selfie-stang og en 3D-kort app. De nyere iPhones er nemlig udstyret med en såkaldt LIDAR-scanner, som sidder bag på telefonen sammen med kameralinserne.
"For techfirmaerne handler LIDAR-scanneren om at forbedre kameraets autofokus, men for mig og mit forskerhold er det en enkel, billig og langt mindre ressourcetung måde at måle kystens erosion på, som fremover kan gøre flere i stand til at hjælpe med overvågningen," forklarer Gregor Lützenberg fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, som har testet den nye metode.
Borgere kan hjælpe med overvågningen
LIDAR står for light detection and ranging, og scanneren udsender 576 impulser i alle retninger, hvilket gør den i stand til at måle dybder i fx et landskab. Og ifølge forskeren rummer den nye scanningsmulighed et stort potentiale for at lave en grundigere overvågning af vores kyster. Særligt hvis man kan aktivere borgere, der bor i de udsatte områder, gennem citizen science.
"Det er lidt lige som at filme en video med telefonen. Og hvis du alligevel går tur med din hund hver dag på en af de strækninger, hvor kysten forsvinder, er det oplagt at borgere rundt i landet kunne hjælpe os forskere og myndighederne med den vigtige opgave det er at overvåge vores kyster," siger Gregor Lützenberg.
Han har netop været på feltarbejde i Grønland, hvor han har udviklet en guide til, hvordan geografistuderende kan bruge LIDAR-skanneren til at opmåle det grønlandske klippelandskab. Noget tilsvarende ville ifølge Gregor Lytzenberg kunne designes til borgere.
Skal borgere kunne hjælpe med overvågningen af de danske kyster, skal der dog opsættes en form for It-platform, hvor man nemt kan indsende videofiler. Men ifølge forskeren er det ikke nogen stor og krævende opgave i det i forvejen gennemdigitaliserede samfund, vi lever i.
Har testet metoden ved Rone Klint
I Gregor Lützenbergs igangværende ph.d.-projekt kombinerer han data fra LIDAR-skanneren med geologiske data samt viden om nedbør og vind for at blive klogere på, hvilke faktorer der påvirker kysterne.
I projektet har han lavet en grundig test af LIDAR-metoden ved at opmåle 1500 kvadratmeter af Rone klint, som ligger cirka en times kørsel syd for København.
"Jorden ved Rone Klint er sandet og dannet af gletsjere under sidste istid og kan erodere virkelig hurtigt. En enkelt storm kan ændre hele klintens overflade. Så hvis man har landbrugsjord eller ejendom lige bag ved klintens kant, er det vigtigt at vide, hvor lang tid der går, før havet vasker jorden væk," siger Gregor Lützenberg.
Fakta:
Vestkysten lider under kronisk erosion, som betyder, at bølger, vind og strøm skaber en konstant erosion, som transporterer mindre sediment til kysten, end der bliver transporteret væk.
Storme giver akut erosion, hvor bølgernes påvirkning skyller sand væk fra kyst og skrænter.
LIDAR står for light detection and ranging og scanneren udsender 576 impulser i alle retninger, hvilket gør den i stand til at måle dybder i fx et landskab.
Teknologien er meget brugbar, når forskere og andre skal måle, hvor meget sand havet har skrællet af en klint efter en storm.
I dag foregår overvågningen af kystlinjen primært ved hjælp af satellitdata, som kun kan observere kysten fra oven i 2D.
Vil man have et detaljeret indblik i, hvor meget af kysten der forsvinder, kræver det store, og forholdsvis dyre, såkaldte terrestriske lasere. Målinger som giver et overordnet billede, men som ikke er ret præcise, hvis man vil undersøge, hvordan det står til med lidt mindre områder.
Læs evalueringen af metoden udgivet i Scientific Reports.
