Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Pas på Ukraine-indsamlinger på det mørke internet – de kan være svindel

Kriminelle udnytter den ulykkelige situation i Ukraine. Ifølge en sikkerhedsvirksomhed er der flere indsamlinger på Darknet, det mørke internet, som er ren svindel.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Tænk dig om en ekstra gang, før du springer på en internetindsamling til den udsatte befolkning i Ukraine, især hvis du bevæger dig på det såkaldte mørke internet, Darknet. Der kan nemlig være tale om svindel.

Check Point Research, der er en del af sikkerhedsvirksomheden Check Point Software Technologies har fundet en stigende mænge annoncer på Darknet, som reklamerer for indsamlinger i forbindelse med krigen i Ukraine. Selvom nogle af disse indsamlinger er legitime, kan analytikerne afsløre, at en stor del er ren svindel, hvor cyberkriminelle forsøger at udnytte folks gavmildhed.

Darknet er en del af internettet, der ikke kan findes via søgemaskiner, men kræver en særlig browser. En af de populære browsere til det mørke internet er Tor.

Du får ikke pengene tilbage

Da alt foregår anonymt på Darknet, og alle handler og indsamlinger sker med kryptovaluta, er det umuligt at få sine penge tilbage, hvis man har været udsat for svindel, forklarer sikkerhedsvirksomheden.

"Check Point Research har gennem lang tid fulgt med på Darknet. Sidste år fandt vi reklamer for falske ydelser i forbindelse med covid-19, herunder falske vaccine- og testcertifikater. Nu oplever vi, at svindel med indsamling sker i stigende grad på Darknet i takt med, at krigen mellem Rusland og Ukraine intensiveres. Annoncer om indsamlinger benytter ofte falske navne og historier, der skal lokke folk til at donere penge. For eksempel har vi set et eksempel, hvor en person udgav sig for at hedde Marina og benyttede et billede med et barn i sin favn. Det viser sig dog, at billedet er stjålet fra en tysk avis. Omvendt er der også annoncer for helt legitime indsamlinger til den ukrainske befolkning, hvor en af indsamlingerne har fået næsten 10 millioner dollar i donationer," fortæller Oded Vanunu, der er head of product vulnerabilities research hos Check Point Software Technologies.

Han tilføjer:

"Det står derfor klart, at Darknet både har annoncer for falske og reelle indsamlinger. Da Darknet kan være et farligt sted at være, hvor man hurtigt kan blive svindlet, opfordrer vi kraftigt til, at man i stedet donerer via pålidelige indsamlinger og velgørenhedsorganisationer."

////

Vil du sikre dig mod hackere, som trænger ind i din computer og dit netværk?
Magasinet AOD er spækket med artikler om sikkerhed og advarer mod de seneste hackertricks.
Få et nyt magasin hver tredje uge med tests og indsigtsartikler




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere