Pentagon: Førsteret til Microsoft-opdatering

Det amerikanske luftvåben vil fremover få adgang til at afprøve Microsofts sikkerhedsopdateringer længe før alle andre. Det skal gøre luftvåbnet og andre statslige institutioner i stand til at udrulle opdateringerne, så snart de er klar. Det vil minimere den tid, som hackere har til at udnytte sikkerhedshullet.

Microsoft vil fremover give en række vigtige kunder adgang til at få selskabets softwareopdateringer op til en måned før, de bliver sendt ud til Microsofts øvrige kunder.

Som led i Microsofts program for afprøvning af sikkerhedsopdateringer vil det amerikanske luftvåben nu få adgang til beta-versioner af opdateringerne.

Luftvåbnet skal derefter afprøve opdateringerne, hvorefter det amerikanske nationale sikkerhedsministerium, Department of Homeland Defense, vil distribuere dem videre til andre offentlige institutioner, skriver Wall Street Journal.

Forspring til hackere
Det skal sikre de kritiske offentlige institutioner et forspring i forhold til hackere, som forsøger at udnytte den tid, der går fra Microsoft udsender en opdatering og til den er installeret på alle Windows-pc'er.

Når Microsoft frigiver en opdatering er det ofte et spørgsmål om få dage, før der findes kodeeksempler på, hvordan sårbarheden kan udnyttes.

Netop det, at Microsoft hurtigt stiller sikkerhedsopdateringer til rådighed, stod helt centralt, da Microsoft i 2004 skulle forhandle en softwarekontrakt til en værdi af mere end 2,8 milliarder kroner hjem med det amerikanske luftvåben, skriver Wall Street Journal.

Udover de statslige institutioner i USA har en udvalgt flok af store virksomheder også fået adgang til at få Microsofts sikkerhedsopdateringer før alle andre.

Ifølge Microsoft drejer det sig blandt andet om kunder inden for finanssektoren og industrien.

Strenge forholdsregler
Softwaregiganten hævder ligeledes, at det har taget strenge forholdsregler for at forhindre, at detaljer om et sikkerhedshul kommer i de forkerte hænder.

De kunder, som modtager de tidlige opdateringer, får kun selve opdateringen og ingen detaljer om, hvad der rettes eller i hvilke dele af softwaren. Desuden distribueres opdateringerne gennem "lukkede kanaler", skriver Wall Street Journal.

- Hvis nogen udleverer test-opdateringerne til skurkene før hovedparten af de flinke fyre modtager dem, så kan det gøre skurkene i stand til at finde muligheder for at udnytte sårbarheden ved hjælp af reverse engineering, siger John Pescatore, leder af analysefirmaet Gartners afdeling for internetsikkerhed, til Wall Street Journal.

Sikkerhedseksperter siger til avisen, at de håber Microsofts tætte samarbejde med sikkerhedskrævende kunder som det amerikanske luftvåben kan smitte af på softwarekæmpen.

De håber, at Microsoft vil levere sin software i mere sikre standardkonfigurationer netop for at tilfredsstille de kunder, der stiller strenge krav til sikkerheden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere