Teleselskab satser på Wimax fra februar

Butlernetworks er efter 14 måneders test klar til at tilbyde den trådløse bredbåndsstandard Wimax til danske virksomheder. Håbet er at blive mere uafhængig af TDC, fordi den langtrækkende standard gør det muligt at nå 40 procent flere virksomheder end tidligere.

Endnu et dansk teleselskab er nu klar til at sætte pres på TDC ved hjælp af den trådløse bredbåndsstandard Wimax.

Butlernetworks vil fra 1. februar tilbyde virksomheder over hele landet en dataforbindelse på mindst fire megabit i sekunder ved hjælp af den langtrækkende teknologi.

Selskabet går dermed samme vej som konkurrenten Danske Telecom, der også er lige på trapperne med at bruge Wimax til at udfordre TDC's monopol på infrastrukturen i Danmark.

Butlernetworks bruger i forvejen den trådløse bredbåndsteknologi FWA, radiokæder og fiberforbindelser til at levere netværk til kunderne.

Øger dækningen

Med Wimax-standarden forventer selskabet dog at øge sin geografiske dækning voldsomt, fordi den giver mulighed for båndbredder på op til 70 megabit i sekundet med en rækkevidde på op mod 30 kilometer.

- Det er beskæmmende at se, at TDC sidder på 80 procent af markedet, og derfor vil vi gøre, hvad vi kan for at kæmpe mod. Forhåbningen er, at vi med det her initiativ kan blive mere uafhængige af TDC, siger Søren Støvring-Hallson, administrerende direktør for Butlernetworks.

Butlernetworks har i dag en landsdækkende licens til frekvensområdet 26 GHz, som bruges til teknologien FWA.

Den Wimax-standard, som selskabet har valgt, benytter dog et lavere frekvensspektrum, og Butlernetworks har derfor været nødt til at købe punktlicenser rundt om i landet.

Ingen basestationer endnu

Der er heller ikke tale om, at selskabet allerede har investeret i en kraftig udrulning af de Wimax-basestationer, som skal stå for kommunikationen med de modemmer, der opstilles hos slutkunderne.

- Det er der meget få mennesker, der har råd til at gøre det i dag. Det er bedre at lave aftaler med udstyrsleverandører og entreprenører, der kan installere det, så vi lynhurtigt kan servicere kunderne, når ordren kommer, siger Søren Støvring-Hallson.

Fordi Wimax benytter et lavere frekvensspektrum end teknologien FWA, betyder det, at Butlernetworks kan øge selskabet geografiske dækning med op mod 40 procent.

Selskabet slipper derfor for i mange tilfælde at skulle benytte andres netværk, eksempelvis TDC's rå kobber, for at levere en tjeneste til kunderne.

Wimax i det lave frekvensspektrum har dog den ulempe, at hastigheden på forbindelsen højest kan blive seks megabit i sekundet.

Butlernetworks bliver altså fortsat nødt til at ty til FWA, når kunderne vil have en forbindelse med en hastighed på op mod 25 megabit i sekundet.

Kan erstatte FWA

De potentielle brugere er både eksisterende og nye kunder.

- Det kan være kunder, som har et filialnet, hvor vi kun har leveret til nogle af filialerne på FWA og resten på fiber eller FWA. Der kan det tænkes, at vi omlægger. Ellers er det nye kunder, der kommer til, fortæller Søren Støvring-Hallson.

Butlernetworks er ikke selv ude hos slutkunden og sælge sit produkt, men sælger det i stedet gennem partnere, som er store danske systemintegratorer, teleselskaber og internetudbydere.

Selskabet har i første omgang ingen planer om at tilbyde Wimax til private danskere.

Der er dog håb forude for de private brugere. Chipproducenten Intel har netop meldt ud, at Wimax inden udgangen af 2006 vil være at finde i selskabets populære Centrino-platform.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere