Alvorlig Explorer-fejl udnyttes på nettet

Det danske sikkerhedsfirma Secunia trykker nu alarmknappen helt i bund for en række sikkerhedshuller i Microsoft Internet Explorer. Det sker, efter ondsindet kode, som udnytter sårbarhederne, er kommet i omløb på nettet.

Det danske sikkerhedsfirma Secunia har opgraderet sin risikovurdering af tre sikkerhedshuller i Microsofts webbrowser Internet Explorer. Selskabet kategoriserer dem nu som ekstremt kritiske.

Det skyldes, at der findes ondsindet kode i omløb på nettet, hvilket også bekræftes af den amerikanske sikkerhedsorganisation SANS.

Secunia udsendte den første advarsel om sikkerhedshullerne i oktober, ledsaget af en skarp kritik af Microsoft, som endnu ikke har udsendt en opdatering, der lukker sårbarhederne.

For at blive kategoriseret som ekstremt kritiske af Secunia, skal der være ondsindet kode i omløb, som udnytter sårbarhederne. Det er der altså nu, og derfor har Secunia opgraderet sin advarsel.

Ingen lap til hullerne

Sikkerhedshullerne kan udnyttes til at afvikle vilkårlig programkode på en intetanende webbrugers pc, hvis brugeren besøger et kompromitteret websted med Internet Explorer og Windows XP.

Det kan eksempelvis udnyttes til at downloade og installere en bagdør på pc'en.

Den bagdør kan derefter bruges til at opsnappe koder til internetbanker eller til at forvandle pc'en til en spammaskine.

Microsoft har endnu ikke lukket de tre sikkerhedshuller, som Secunia nu endnu en gang advarer mod. En midlertidig løsning er at slå den mulighed fra, som tillader træk-og-slip af filer i Internet Explorer, samt at sætte sikkerhedsniveauet til højt.

Alternativt kan brugeren vælge en anden webbrowser.

Microsoft vil natten til onsdag i denne uge udsende sine sikkerhedsopdateringer for januar.

Relevant link

Secunia: Microsoft Internet Explorer flere sårbarheder




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere