Mast silicium får chips til at løbe hurtigere

IBM og AMD vil rive, flå og mase siliciumet i deres næste generation af processorer. De to har i fællesskab udviklet en metode, som gør hver enkelt transistor mere effektiv. Dermed kan der klemmes yderligere 24 procent mere ydelse ud af den samme chip.

Chipproducenterne IBM og AMD's fælles leg i sandkassen har mundet ud i en ny teknologi, som kan gøre computerchip op til 24 procent hurtigere.

De to selskaber har sammen arbejdet videre på en teknologi, hvor man "strækker" det siliciummateriale, der er byggestenen i mikrochips.

Den typiske anvendelse af teknologien betyder populært sagt, at der bliver større afstand mellem de enkelte siliciumatomer.

Komprimeres

Det gør transistorer af n-typen mere effektive.

For at gøre den anden type transistorer i en processor, p-transistorer, mere effektive, kan materialet komprimeres, så afstanden mellem atomerne mindskes.

Nu har IBM og AMD udviklet en teknologi til at massefremstille chips, hvor begge principper anvendes.

De to selskaber hævder at være de første, som både strækker og komprimerer materialet for at give en mere effektiv udnyttelse.

Teknologien er blevet mere aktuel, efterhånden som det er blevet vanskeligere for chipproducenterne at gøre chipsene mere effektive blot ved at gøre dem mindre.

De to selskaber vil anvende teknologien i deres chipfremstilling i løbet af 2005 til henholdsvis AMD's Opteron og Athlon 64-processorer og IBM's Power PC-processorer.

Konkurrenten Intel har ligeledes planer om at anvende sin egen metode med udtrukket silicium, når selskabet i 2005 sin fremstilling af chips på 65 nanometer-skala.

AMD og IBM har siden 2003 samarbejdet om udvikling af nye chipteknologier og har for nylig meddelt, at de to foreløbig vil fortsætte samarbejdet frem til 2008.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere