IDC: Turbulent vækstmarked for sikkerhed

It-sikkerhed er et marked i fortsat vækst. Det er især service og hardware, der trækker fra feltet, mens salget af sikkerhedssoftware ikke kan følge med. Det skyldes især, at kunderne vil have integrerede sikkerhedsprodukter i hardwaren, der er let at administrere.

Det nordiske marked for it-sikkerhed er i konstant forandring. Til trods for at markedet er mere mættet her end i resten af verden, er der fortsat plads til vækst, forudsiger analysefirmaet IDC Nordic.

Området med mest plads til begejstring er servicefronten, hvor TDC er størst i Danmark.

I det hele taget konkluderer IDC i sin gennemgang af det nordiske sikkerhedsmarked, at teleleverandørerne er store inden for sikkerhedstjenester.

Vokse mere end 21 procent
I Danmark forventer IDC, at serviceområdet for sikkerhed vil vokse med omkring 21 procent frem til 2008.

IDC's undersøgelse illustrerer også, at sikkerhedsmarkedet er ekstremt dynamisk selv sammenlignet med it-branchen generelt.

- Der dukker hele tiden nye idéer og nye selskaber op. Samtidig opkøber de store de mindre, og nye integrerede produkter vokser frem, siger senioranalytiker Nils Molin fra IDC Nordic.

Mættet marked

På det danske marked er det Symantec, der sidder på den største markedsandel inden for sikkerhedssoftware. Symantec er da også størst på dette område på verdensplan.

Det kommer næppe heller bag på nogen, at Cisco også i Danmark er størst målt på hardware til sikkerhed.

Markedet for sikkerhedssoftware er forholdsvis mættet. Derfor spår IDC en mere beskeden vækst for dette område sammenlignet med sikkerhedsmarkedet generelt. Frem til 2008 vil softwareområdet vokse med gennemsnitligt 13 procent om året.

- Virksomhederne har stort set softwaren på plads. Nu handler det om at få udnyttet det, man har betalt for, siger Nils Molin.

Kunder vil have hardware

Samtidig lider softwaremarkedets væksttal under, at kunderne i dag i langt højere grad efterspørger integrerede systemer, hvor sikkerheden er baseret på hardware, der er let at administrere.

Det betyder også, at sikkerhedshardware er et område, der frem til 2008 vil vokse med op mod 19 procent i gennemsnit årligt.

- Men vi ser også et prisfald på hardwaren, så for at få den vækst skal producenterne sælge flere enheder, siger Nils Molin.

Målt på omsætning er det markedet for sikkerhedstjenester, der er suverænt størst. Det samlede marked for it-sikkerhed havde i 2003 en værdi af 4,3 milliarder kroner ifølge IDC. Det er stadig et af de største vækstområder inden for it, til trods for at væksten er aftaget lidt i forhold til tidligere år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere